Rajoy Rondo har i den grad haft en god uge i NBA med sit nye hold Sacramento Kings.
Rondo lavede nemlig sin tredje triple-double på blot en uge i nat, da han scorede 24 point, og føjede 14 assist og 10 rebounds til præstationen. Sacramento Kings vandt desuden kampen med 111-109 over Brooklyn Nets.
Rondo der tidligere spillet for Boston Celtics, hvor han i øvrigt vandt et mesterskab, fører nu desuden i racet om, hvem der har lavet flest triple-doubles i denne sæson. Der er kun 2 spillere udover Rajon Rondo, der i denne sæson har lavet en triple-double. Nemlig Russell Westbrook med 2, og Victor Oladipo med en enkelt.
Det blev til endnu et nederlag for Brooklyn Nets i nat, og spørgsmålet er om denne sæson kan blive noget som Nets-fansene kan prale af. Indtil videre har de kun fået en enkelt sejr i ni kampe, hvilket gør dem til et af de dårligste hold i denne sæson indtil videre. Sacramento Kings har omvendt 3 sejr og 7 nederlag.
Næste kamp for Nets bliver nok også til et nederlag, da de møder det bedste hold i denne sæson, Golden State Warriors. Rajon Rondo og Sacramento Kings, får på søndag besøg af Toronto Raptors.
Foto: Flickr – Mark Runyon
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































