Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Aalborg Vikings

Fantastisk fjerde periode afgør årets vigtigste kamp for Aalborg Vikings

Foran 750 tilskuere til fastelavnsfest i Aalborg Stadionhal afgjorde Vikings næsten kampen om nedrykningspladserne i en 89-59 sejr og en fjerde periode, hvor scoren lød på 39-9 til hjemmeholdet. Aktivitetsniveauet i hallen var højt, med besøg fra Star Wars, hoppeborg og ansigtsmaling.

Joe Burton - Aalborg Vikings - Mikkel Thomasen

Med scoren helt lige inden fjerde periode, 50-50 lignede det en gyser i årets måske vigtigste kamp i Aalborg Stadionhal. Med en sejr kunne Vikings bringe sig fire point fra nedrykningsspillet, mens Falcon med en sejr kunne bringe sig á point med Vikings på 8. pladsen.

Kampen blev dog afgjort i de første minutter af perioden, da Vikings med et 17-2 run på fire minutter afgjorde kampen. Det var Vikings’ amerikanske trekløver, der stod for alle pointene i run’et, men det var Vikings’ forsvar, der skabte det. Det var det bedste forsvarsspil, der i denne sæson er set fra Aalborg, og Falcon blev tvunget til meget svære afslutninger.

Læs også: Værløse kunne ikke revanchere Bakken Bears sejr

De næste seks minutter formede sig som en fest i Aalborg. Jeppe Kristiansen satte to tre’point skud, Mads Kofod en enkelt tre’er og en to’er, og Hillary Haley havde et kæmpe fastbreak dunk. Den bedste spiller i perioden var dog Joey Haywood, der scorede 18 point.

I de første tre perioder var det de to store mænd i hallen, der holdt begge hold inde i kampen. Jeffrey Darby havde 27 point i de første tre perioder og endte med 34 i alt, og Joe Burton havde 14 for Vikings.

I øvrigt kom årets måske mærkeligste scoring i Basketligaen lige inden tredje periodes afslutning. Vikings havde bolden med 27 sekunder igen på kampuret og 24 på skuduret. Lige inden 24-uret løb ud afsluttede Vikings, og den tidligere Vikingsspiller Christian Thomsen fik rebounden i samme øjeblik som 24-sekunders signalet gik.

Læs også: Randers Cimbria giver ikke op, sejr over SISU

Thomsen troede at det var periodehornet, der lød, og lagde let bolden i eget net lige inden det rigtige horn lød, og dommerne talte det som hans første to point for Vikings i de sidste tre sæsoner.

Bedste spillere for Aalborg var, Joey Haywood med 34 point, 8 assists, Joe Burton med 21 point, 16 rebounds, og sidst men ikke mindst Hillary Haley med 18 point og 6 rebounds.

For BMS-Falcon var det Jeffrey Darby med 34 point, 2 rebounds og Rob Thurman med 7 point og 8 rebounds.

(Foto: Mikkel Thomasen)

 

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.