Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Optakt til Pokalfinalen

Forum Horsens lægger i morgen, søndag, gulv til årets finale i pokalturneringen hvor Bakken Bears og Hørsholm 79ers mødes. Det er femte sæson i træk og 14. gang i alt at Bakken Bears er i finalen, mens Hørsholm er i pokalfinalen for fjerde gang i alt – og for første gang siden 1994/95.

Aarhusianerne fra Bakken Bears kan skrive sig ind i den danske basketball historie hvis de ender med en sejr over Hørsholm, hvilket ville blive klubbens 9. pokal titel. Dermed ville bjørnene  tangere SISUs præstation, idet ingen klubber har vundet flere pokaltitler. Ligemeget hvad bliver der dog sat rekord idet Bakken Bears deltager i klubbens 14. pokalfinale, derudover sætter Jens
Jensen også rekord når han træder på banen, når han spiller sin 11. pokalfinale.

De to mandskaber har allerede mødt hinanden to gange i Basketligaen hvor Bakken Bears har vundet sikkert. Det bliver derfor spændende at se om det endeligt kan lykkedes for nordsjællænderne at slå de regerende mestre efter at have fået pumpet selvtilliden helt til tops, efter sejren over Svendborg Rabbits i forrige weekend i Basketligaen. Bakken Bears fik deriomd ikke den allerbedste optakt til finalen idet deres generalprøve endte med 78-79 til Horsens IC torsdag aften.

Hørsholm 79ers spillede sig i Pokalfinalen ved at slå SISU i semifinalen med mindst mulig margin, nemlig en samlet ét point sejr over to kampe. Hørsholm har tre gange tidligere været i finalen, men aldrig vundet, så det er et sultent og formstærkt Hørsholm79ers hold der kommer til Horsens.

Bogdan Karaicic udtaler i et interview til Danmarks Basketball Forbund at hvis nogen havde sagt at holdet ville ende i finalen, ville ingen havde troet på det.

“If someone would have said in the beginning of the season that we would be in the final and play for the trophy I do not think a lot of people would have believed it.

But now we are here in the Cup final and we will do our best to make it a great game and hopefully we will make it a game that the spectators will remember for a long time.”

Året 2012 har været en turbulent sæson i Bakken Bears hvor tre spillere og head coachen er blevet skiftet ud siden sæsonstarten. Steffen Wich er dog kommet til klubben, hvor han i øvrigt har en pæn statistik for pokalsejre i finalen på fem år i træk(1999, 2000, 2006, 2008, 2009).

Michael Piloz, Bakken Bears, Sportsdirektør fortæller i et interview til Danmarks Basketball Forbund at han forventer et spændende drama i finalen:

”Hørsholm har vist en god evne til at vinde de tætte kampe, og de har gjort det imod gode hold. De har et bredt hold hvor det ikke bare er fem gode startere, men også spillere fra bænken der kan komme ind og bidrage, og det kendetegner et godt hold.

Pokalfinaler har det med altid at blive meget dramatiske, og de bliver som regel afgjort med en meget lille margin. Det er nok også derfor at vi mærker stor interesse for Pokalfinalen fra så mange Bears supportere. Vi forventer endnu et spændende Pokaldrama i Horsens.”

De to finaler er programsat til følgende tidspunkter: Damefinale 12.15 og Herrefinale 14.45

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.