BC Copenhagen er så godt som sikker på en plads i årets Playoff B-finale.
Det er status i Basketligaens Playoff B, efter BC Copenhagen torsdag besejrede Holbæk-Stenhus med 82-72. Hovedstadsholdet var foran i størstedelen af opgøret, men det unge Holbæk-mandskab holdt dem i en kort snor. I fjerde periode gik luften dog ud af ballonen for Holbæk.
Kampens topscorer var Copenhagen´s Martin Poulsen med 25 point, mens kaptajn Andy Ramírez satte 23 point på tavlen. Mathias Bak sluttede med ti point og 11 rebounds. For Holbæk førte Zidane Moore an med 17 point, ni rebounds og seks assists.
Med sejren sidder BC Copenhagen solidt på førstepladsen i Playoff B med 24 point og hele 12 point ned til Bears Academy på andenpladsen med 12 point.
Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)