fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

BC Copenhagen slap afsted med sejren på Amager i slutspillets første kamp

BK Amager tog lørdag eftermiddag i mod BC Copenhagen i slutspillets første kamp. Selvom BK Amager var foran det meste af kampen var det alligevel BC Copenhagen, der kom bedst ud af opgøret. De vandt lokalopgøret med otte point, 93-101.

Der var dømt lokalopgør da BK Amager lørdag eftermiddag tog i mod BC Copenhagen i Amagerhallen. Det var den første kamp, som skulle spilles i årets slutspil B.

BC Copenhagen sluttede rigtigt godt af i Basketligaen inden slutspillet. De vandt deres sidste fire kampe i ligaen. BK Amager har derimod tabt deres seneste otte kampe og har ikke været lige så gode til at få hevet sejrene hjem.

Jævnbyrdig start

Inden dagens opgør var der 18 point, der delte de to hold. BC Copenhagen i toppen af gruppen, mens BK Amager findes i den anden ende. BC måtte siges at være favoritter i dagens opgør, men det var ikke til at se i kampens første tre perioder.

Fra start var hjemmeholdet bedst spillende men BC Copenhagen fik godt gang i skuddene. Efter en hurtig føring til hjemmeholdet var det en utroligt jævnbyrdig første periode. De to hold fulgtes næsten ad i hele perioden. Der var gang i tempoet og det virkede til, at det ville blive en højtscorende affære. Efter første periode var kampen helt lige, 29-29.

Hjemmeholdet stak af

I anden periode så det så helt anderledes ud. Begge hold startede rimelig sløvt ud offensivt i anden periode. Efter fire minutters spil hed stillingen blot fire-fire.

Så fik BK Amager pludselig gang i spillet. Mens hjemmeholdet begyndte at ramme deres skud, ramte BC ingen treere i anden periode. Amager fik hurtigt lavet et hul ned til gæsterne med deres fine afslutning på første halvleg. De gik til halvleg med en føring på 10 point, 54-44.

Comeback undervejs

I anden halvleg fik gæsterne bedre gang i deres offensive spil. Selvom Amager i starten af perioden udbyggede deres føring til 13 point, fik BC Copenhagen skåret i føringen. Halvvejs i perioden var BK Amagers føring nede på seks point.

Men BK Amager lagde sig ikke bare ned. De spillede også en fin periode, og det var først helt til sidst, at gæsterne rigtigt var ved at fuldføre deres comeback. Gæsterne sluttede tredje periode af med en trepointsscoring på buzzeren. Det betød, at BK Amagers føring var helt nede på fem point på vej ind i fjerde periode.

Starten af fjerde periode var meget lige. Hjemmeholdet formåede de første par minutter at holde fast i deres føring. Men pludseligt gik det hurtigt for BC Copenhagen. De fik skåret føring til to point halvvejs i perioden. Kort tid efter udlignede de, 84-84. Og så tog de føringen med ca. fire minutter tilbage af kampen.

BK Amager lavede flere fejl og smed bolden unødvendigt væk i fjerde periode, hvilket gjorde det lettere for gæsterne at komme tilbage i kampen. Men de gav dog ikke op. Med halvandet minut igen var gæsterne kun foran med tre point og det lignede en rigtig neglebider, vi skulle ud i. Det fik BC Copenhagen dog forhindret i løbet af få sekunder.

De scorede på et layup, hvor der blev lavet en fejl, hvorefter de brændte straffekastet, men fik angrebsrebounden og scorede. Det var fire point på meget få sekunder og det virkede til at cementere gæsternes sejr.

Kampens spillere

For hjemmeholdet var der særligt to spillere, der stod ud i dagens opgør. Det var Oscar Quackenbush og Andrew Sims. Quackenbush sluttede kampen med 21 point og fem assists. Til slut gik han, ligesom flere fra holdet, lidt kold men han var vigtig for BK Amagers store føring. Sims sluttede kampen med 25 point og ni rebounds.

For BC Copenhagen var dagens spiller Martin Poulsen. Han sluttede kampen med hele 30 point og syv assists. Derudover, spillede både Durell Vinson og Tahj Small også en rigtig fin kamp. De sluttede begge to med 19 point på nogle rigtige fine skudprocenter.

 

I næsteopgør skal BK Amager møde Holbæk-Stenhus i Holbæk Sportsby. Den kamp spilles den 10. marts klokken 16.

BC Copenhagens næste modstander er også Holbæk-Stenhus, som de tager i mod i Valbyhallen. Den kamp skal spilles den 14. marts kl. 19.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amager viste sig flot frem, da de torsdag tævede BC Copenhagen med cifrene 100-75.

Basketligaen

Det 18-årige talent Willas Møller er klar til sin anden sæson i Basketligaen, meddeler BC Copenhagen.

Basketligaen

BC Copenhagen har skrevet kontrakt med den tårnhøje australier Nathan Pond, der er klar til sin første sæson som professionel basketballspiller i Europa.

Basketligaen

Tomas Bjarkason har forlænget sin aftale med BK Amager, så den nu løber endnu en sæson.

Basketligaen

Oscar Quackenbush og BK Amager fortsætter samarbejdet. Dermed går Quackenbush ind til sin sjette sæson i Basketligaen som Amager-spiller.

Basketligaen

BK Amager har mandag præsenteret amerikanske Cameron Benzel som ny spiller.

Basketligaen

BK Amager har forlænget aftalen med amerikanske Pat Ryan, der er klar til endnu en sæson som cheftræner for BK Amager.

Basketligaen

BK Amager har hentet 27-årige Isaiah Burnett, der senest spillede i Holland.