Torsdag blev sæson 2023/24 i Basketligaen skudt igang med to opgør, et i Svendborg og et i Næstved.
I Næstved var Værløse Blue Hawks på besøg, og i forbindelse med opgøret rundede Værløse Blue Hawks-profilen Adam Heede-Andersen to flotte milepæle.
100 kampe og 500 assists for Værløse i Basketligaen.
Disse bedrifter kan Adam Heede-Andersen nu krydse af listen.
Heede-Andersen fik sin Værløse-debut allerede tilbage i 2014/15-sæsonen, hvorefter han tog på college i USA i fire år hos St. Cloud State University. I 2019 vendte han tilbage til Blue Hawks og har siden været en markant profil på Værløse-mandskabet.
Heede-Andersens snittede 11,1 point, 4,4 rebounds og 5.4 assists per kamp i sidste sæson.
Læs om Værløses sæsonåbner her.
Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)