20-årige Kenan Rastoder er ny mand i Horsens ICs Basketligatrup.
Det skriver De Gule på Facebook.
Den danske point guard, der har tilbragt sine ungdomsår hos HIC, er det tredje HIC-talent, der nu kan se frem til at få chancen i Basketligaen.
“Vi har store forventninger til Kenans udvikling, og han er heldig at have Liam Churchill og Marius Sørensen som mentorer. At lære af så erfarne og dygtige spillere vil utvivlsomt hjælpe Kenan med at udvikle sine færdigheder og viden om spillet,”
“Det er vores håb, at Kenan med tiden vil blomstre til et niveau, hvor han kan repræsentere vores liga-hold med stolthed. Hans passion for basketball og dedikation til at forbedre sig gør os overbeviste om, at han har, hvad der kræves for at nå langt i sporten,” skriver Horsens IC på Facebook.
De to øvrige HIC-talenter, der er blevet tilknyttet ligatruppen, er Mikkel Brøchner og Tarik Edhemovic.
Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)