Michel Diouf smutter ikke fra Aarhus lige foreløbig.
Michel Diouf, der tidligere på årets rundede 34 år, og Bakken Bears fortsætter nemlig deres succesfulde samarbejde indtil sommeren 2025.
Det oplyser de forsvarende danske mestre i en pressemeddelelse.
Med den to-årige forlængelse til Diouf, der kom til Bakken Bears tilbage i 2015, har Bakken Bears nu en komplet trup til den kommende sæson.
Diouf har siden ankomsten i Smilets By i 2015 været med til at vinde hele syv danske titler og en enkelt DM-sølvmedalje. Derudover har Diouf haft en stor aktie i Bjørnenes succes i Europa, hvor han var med til at spille Bakken til tre semifinaler i FIBA Europe Cup samt klubbens tre deltagelser i Basketball Champions League.
Diouf snittede 11,1 point, 5,6 rebounds, 1,6 assists og 1,3 steals per kamp i Basketligaen i sidste sæson.
Bakken Bears starter træningen op på mandag, hvor de begynder på forberedelserne frem mod deres sæsonpremiere i Basketligaen den 15. september og kvalifikationen til Basketball Champions League den 25. september.
Den komplette Bakken Bears-trup ser således ud:
Michel Diouf
Darko Jukic
Ryan Evans
Skyler Bowlin
Gustav Knudsen
Noah Churchill
Sylvester Berg
Deandre Pinkney
Malik Parsons
Andreas Holst
Silas Oriane
Markus Vinther
Magnus Høj
Frederik Drejer
Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)