Den tidligere Horsens IC-profil Charles Callison skifter til hollandske Donar Groningen.
Det skriver basketballmediet Sportando.
Donar Groningen, der udover den hjemlige liga også spiller med i den fælles hollandske- og belgiske liga BNXT League, får dermed fornøjelsen af den 27-årige amerikaner, der har været forbi Horsens IC og Basketligaen af to omgange. Callison´s første ophold hos ´De Gule´ var i sæson 2018/19 – en sæson, hvor amerikaneren blev kåret som ligaens Most Valuable Player af Fullcourt.dk. Callison vendte tilbage til Horsens-klubben i sæson 2020/21.
Donar Groningen er et af de 32 hold, der er med i FIBA Europe Cup i næste sæson.
Callison spillede i sidste sæson for s.Oliver Würzburg i den tyske Bundesliga, hvor han snittede 9,7 point og 4,2 assists per kamp.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)









































































