Sæsonen i Danmark er slut. Svendborg Rabbits sluttede i torsdags med sølvmedaljerne, efter de blev besejret af Bakken Bears med 4-0 i årets finaleserie. Denne sæsons Most Valuable Player i Basketligaen, Sebastian Åris, kan derfor rette fokus på sit næste kapitel, idet han sommeren over skal spille for Saskatchewan Rattlers i Canada. Rattlers spiller i Canadian Elite Basketball League.
Ligaen er relativt ung, idet den kommende sæson er nummer fire i rækken, men den canadiske liga har alligevel formået at trække et stort navn til.
Jermaine Cole, bedre kendt som rapperen J. Cole, skal nemlig spille mod Sebastian Åris i den kommende sæson, der skydes i gang den 25. maj. Den prisvindende rapper har skrevet under med Scarborough Shooting Stars.
Det har ligaen offentliggjort på sin Twitter-profil. Skiftet er ligeledes blevet bekræftet af The Athletic insiderguruen Shams Charania.
BREAKING: @sss_cebl have signed 6’3 guard, @JColeNC. He last played professionally in @theBAL. #LetsBall #OurGame pic.twitter.com/se2kb1ExJJ
— CEBL (@CEBLeague) May 20, 2022
J. Cole, der spiller shooting guard, skal møde Sebastian Åris og Rattlers den 15. juni.
Den kommende sæson vil være Cole´s anden sæson som professionel basketballspiller. Rapperen spillede i sin første professionelle sæson for Rwanda Patriots i Basketball Africa League.
Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)