Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears tog første stik i hæsblæsende semifinale

Bakken Bears sejrede onsdag aften i den første semifinale mod Unahotels Reggio Emilia i FIBA Europe Cup. Nu venter der en uhyre spændende returkamp i næste uge.

Foto: fiba.basketball - FIBA Europe Cup

Det blev til en smal sejr på 74-72, men de aarhusianske bjørne må stå tilbage med en følelse af, at de fortjente et endnu bedre udgangspunkt inden den altafgørende kamp i Italien om en uge.

Onsdag aften var der europæisk semifinale i det nordlige Aarhus, da Bakken Bears tørnede sammen med italienske Unahotels Reggio Emilia i en udsolgt Vejlby-Risskov Hallen. De fremmødte fans fik basketball for alle pengene og kvitterede med en stemning, som var en finale værdig.

De forsvarende danske mestre var i størstedelen af kampen i front, og var med seks minutter tilbage endda foran med ti point, men gæsterne, anført af veteranen Andrea Cinciarini, kæmpede til det sidste og fik barberet lidt af Bakken-forspringet.

35-årige Cinciarini, der har flere års erfaring fra Euroleague med Olimpia Milano, spillede samtlige af kampens 40 minutter og diskede op med den ene lækre assist efter den anden. Den italienske point guard var holdets go-to guy og leverede stort. Cinciarini sluttede med 10 point og hele 16 assists.

Med under et minut tilbage af kampen var Reggio Emilia foran med 71-72, men Bakkens Marvelle Harris, der spillede to store kvartfinaler mod Oradea, ramte et stort skud bag treeren, der sendte kampen i Bakkens retning.

Bakken Bears vandt opgøret med 74-72 og har dermed ´blot´ en føring på to point inden returkampen. Aarhusianerne fik sejren, men alligevel står det danske mandskab tilbage med en bittersweet følelse, som Bakkens cheftræner Anders Sommer beskriver det:

“Langt hen ad vejen lykkedes vi med det vi ville, og vi følte, vi havde overhånden. Men lidt i ligesom i kvartfinalen er det en bittersweet følelse, vi bliver efterladt med, fordi vi føler, vi kunne have vundet lidt større. Omvendt er det en god følelse at vide, at vi kan slå dem,” sagde Bakken-cheftræneren til Fullcourt.dk. efter semifinalen.

Kampens topscorer var Bakkens Michel Diouf og udeholdets Justin Johnson med 19 point hver især.

Om en uge skal Bakken Bears en tur til Italien for at sikre finalebilletten for første gang i klubbens historie.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.