Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Nyhedsoversigt

BMS Herlev er pokalfinaleklar

Det står nu klart, at årets pokalfinale er mellem AKS Falcon og BMS Herlev. Sidstnævnte hold sikrede deres billet til pokalfinalen med en flot sejr på 71-65 mod SISU lørdag eftermiddag.

Foto: BMS Herlev

BMS Herlev er for anden sæson i træk i pokalfinalen. Finalepladsen er en realitet, efter BMS Herlev foran en fyldt Herlev Hallen besejrede SISU med 71-65 i semifinalen.

Kvindebasketligaens yngste hold skal nu møde AKS Falcon i pokalfinalen, der finder sted den 6. marts i Gentoftehallen. AKS Falcon sikrede deres plads i finalen med en komfortabel sejr over Aabyhøj IF på 47-68.

I Kvindebasketligaen ligger lørdagens to semifinalister og kæmper om tredjepladsen. De to klubber har tidligere på sæsonen mødt hinanden to gange, og begge gange trak SISU det længste strå. Men tredje gang var lykkens gang for BMS, der nu har brudt den kedelige stime af nederlag til SISU.

BMS kom godt fra land og satte sig tidligt på kampen. Af flere omgang trak hjemmeholdet fra, og i løbet af første halvleg fandt SISU aldrig for alvor et modsvar til BMS. Herlev gik derfor til pause med en føring på 38-25 – en føring, der blev bevaret på vej ind til kampens sidste og afgørende periode.

I fjerde periode fandt SISU et ekstra gear, der gjorde det muligt for dem lidt efter lidt at hente ind på BMS Herlev, hvis føring var smuldrende. SISU fik imidlertid aldrig lukket hullet, hvorfor semifinalen blev deres endestation.

BMS Herlev er pokalfinaleklar med en sejr på 71-65.

Kampens topscorer var SISU-pointslugeren Asta Vadum Blauenfeldt med 24 point. Blauenfeldt er Kvindebasketligaens topscorer med et imponerende snit på 21,9 point per kamp.

Topscorer for BMS Herlev var Emilie Gudman med 18 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Det vil fortsætte med at regne med treere i Herlev, efter Andreas Mortensen har forlænget sin aftale med klubben.

Basketligaen

BMS Herlev har forlænget aftalen med den unge guard Silas Braikia.

Basketligaen

Julius Boisen bliver i den kommende sæson en fast del af BMS Herlevs førsteholdstrup, skriver klubben på Facebook.

Basketligaen

Efter et længere genoptræningsforløb er Leonardo Carlino klar til endnu en sæson med BMS Herlev.

Basketligaen

Efter to sæsoner hos BC Copenhagen forlader Stevan Novovic klubben til fordel for BMS Herlev.

Basketligaen

I slutningen af april meldte BMS Herlev ud, at de skulle på jagt efter en ny cheftræner. Den jagt er nu slut. Fredag skriver...

Basketligaen

Danijel Marsenic har spillet sin sidste kamp i Basketligaen. Torsdag meddelte BMS Herlev, at Marsenic indstiller karrieren.