Team FOG Næstved sender endnu en center væk fra klubben. Det er den tyske center, Akim-Jamal Jonah, som bliver taget af holdkortet.
Baggrunden for skiftet er, at Jonah selv ønske et skifte væk fra Næstved, og Team FOG Næstved allerede var interesseret i at hente en anden type profil ind på holdet. Det skriver klubben på deres Facebookside.
Hvilken klub Jonah skifter til skriver Næstved ikke noget om, men i opslaget skriver de, at de i forbindelsen med skiftet modtager et mindre pengebeløb.
Akim-Jamal Jonah nåede at spille fire kampe for Næstved, hvor det blev til 6,3 point og 3,8 rebounds.
I opslaget skriver Team FOG Næstved også, at de arbejder på at finde en erstatning for Jonah.
Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.









































































