Kenneth Faried får ikke forlænget sit ophold i Rusland hos CSKA Moskva.
Den bomstærke amerikaner skrev under på en to måneder lang kontrakt med den russiske mastodont i oktober, da CSKA døjede med adskillige skader, blandt andet til deres store profil Tornike Shengelia som dog er tilbage fra sin skade i dag.
Men Faried får altså ikke en ny aftale og er derfor Free Agent.
“Vi takker Kenneth for hans dedikation, engagement og den energi han kom med. Det tog lidt tid for ham at tilpasse sig, men han blev uden tvivl en af holdet. Vi ønsker ham det bedste. Det er altid et privilegium at lære at kende og arbejde med sådan en karakter og spiller,” fortæller holdets cheftræner Dimitris Itoudis til cskabasket.com.
Kenneth Faried tog del i 11 kampe for CSKA Moskva. I de 11 kampe snittede han ni minutter per kamp og bidrog med 2,3 point og 2,6 rebounds
Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)