fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyhedsoversigt

WNBA: Free agency karakterer

Hvem var vinderne og taberne af WNBA free agency? Vi uddeler karakterer baseret på holdenes free agency beslutninger og handler.

Foto: Lorie Shaull

WNBA free agency begyndte d. 1. februar, og der har været mere bevægelse i ligaen denne off-season end nogensinde før. Vi nærmer os nu draften d. 15. april, og medmindre der foretages et vildt trade eller to, så er free agency for 2021 ved at være ovre.

Vi kigger derfor tilbage på handlerne de sidste to måneder og uddeler karakterer baseret på hvert holds transaktioner.

Karaktererne afspejler ikke, hvordan vi tror, at holdene vil klare sig i 2021 sæsonen, men hvordan holdene ser ud til at være blevet bedre, værre eller forblevet det samme.

Atlanta Dream

Karakter: B

Dream havde brug for en offensiv opgradering, efter de sluttede som nummer 11 i offensive rating sidste sæson. Holdet valgte at investere i deres frontcourt denne off-season.

De fik deres første offensive opgradering med Cheyenne Parker. Hun bringer en meget tiltrængt evne til at score og hive offensive rebounds ind. En tre-årig kontrakt med Tianna Hawkins giver dem ekstra hjælp på forward pladserne. Hawkins og Parkers evner som stretch bigs vil skabe bedre muligheder for holdets guards.

Atlanta tilføjede endnu en guard med en et-årig kontrakt med Odyssey Sims. De mistede dog deres top free agent, Betnijah Laney, til Liberty. Hun var holdets nummer to scorer sidste sæson.

Dream er ubetinget blevet bedre, men om det er nok til at komme i playoffs må tiden vise.

Chicago Sky

Karakter: A

Sky lavede de største overskrifter i free agency, da de underskrev en to-årig kontrakt med veteranen, Candace Parker. Parker vandt titlen som Defensive Player of the Year for 2020 og tilføjer nogle tiltrængte defensive kræfter til holdet. Handlen tager dem et stort skridt tættere på at være titelkandidater i 2021.

James Wade fik en et-årig kontraktforlængelse med Azura Stevens i hus, hvilket sikrer dem to år med både Parker og Stevens i deres frontcourt. Sky måtte samtidig vinke farvel til Cheyenne Parker, der tog til Atlanta.

Wade præsterede også at få Astou Ndour tilbage. Ndour underskrev sidste off-season et max offer sheet med Atlanta, som Sky matchede, hvorefter de tradede hende til Dallas for et første runde pick. Efter Dallas lavede et buy-ouy af hendes kontrakt i år, er Ndour nu tilbage i Chicago på en minimums-kontrakt.

Efter denne off-season har Chicago en af de dybeste frontcourts i ligaen. De kunne godt bruge en ekstra point guard bag Courtney Vandersloot og Gabby Williams.

Connecticut Sun

Karakter: C

Suns præsterede at holde på deres talenter, men de begynder at have problemer med deres cap space.

Alyssa Thomas fik en akillesseneruptur i udlandet, og satte holdet i en svær position, da hun var unrestricted free agent. De endte med at blive enige om en fire-årig aftale til lidt mindre end en super max-kontrakt, men da Thomas forventes at gå glip af 2021 sæsonen, efterlader det Conneticut med kun 10 sunde spillere.

Sun re-signede Jasmine Thomas i tre år mere, men de har også givet hende lidt under en max-kontrakt. Thomas har været en af de mest stabile point guards i ligaen i de seneste år, men holdet har allerede tre andre max-kontrakter, og de vil gerne re-signe deres franchise stjerne, Jonquel Jones, næste år. De har givet lidt for mange penge væk i denne off-season.

Dallas Wings

Karakter: C-

Wings satser fortsat på deres unge talenter og draften, men de har ikke været taktisk smarte i år.

Greg Bibb sendte Katie Lou Samuelson til Seattle, og tradede sig til 1. pick. i 2021 draften  En god handel for Wings, da Samuelson kun scorede i gennemsnit 5 points per kamp i sidste sæson. De kan bruge deres pick til at få en ung post-spiller i Charli Collier.

Dallas’ største problem er, at de er brændt inde med alt for mange draft picks, som de ikke kan overføre til reel værdi. De sidder lige nu med 1., 2., 5., 7., og 13. pick i 2021 draften.

De fleste hold i WNBA kæmper for at finde en roster plads til deres 2. runde valg. Hvordan skal Dallas finde plads til fire første runde picks? De kan stadig nå at trade nogle af dem væk, men det er tvivlsomt, hvad de kan få for dem, da årets draft-klasse er en af de svageste i de seneste år, og de andre hold i ligaen ved, at Dallas har brug for at handle.

Wings havde ingen unrestricted free agents i denne off-season, og de underskrev tre-årig kontrakt med deres restricted free agent, Allisha Gray. De forlængende med Kayla Thornton.

Indiana Fever

Karakter: D

Indiana Fever har været bundhold i WNBA i de seneste år, og denne off-season gjorde det ikke bedre.

De var ikke i stand til at holde på størstedelen af deres unrestricted free agents, da de mistede Erica Wheeler til Sparks, Candice Dupree til Storm og Natalie Achonwan til Lynx.

Tamika Catchings underskrev tre-årige, beskyttede kontrakter med veteranerne, Jantel Lavender og Danielle Robinson. Lavender fik en næsten max-kontrakt, på trods af at hun er i trediverne, og har kæmpet med skader i de seneste år.

Indiana skal bruge deres penge klogere. De har flere penge bundet op i sine tre højeste 2022-lønninger end Seattle, Chicago og Atlanta har. De beskyttede kontrakter låser dem fast i fremtidige år, hvor de kunne have fået mere for pengene, når andre hold begynder at mangle cap space.

Las Vegas Aces

Karakter: A

Topholdet blev kun bedre i free agency. Aces fik essentielt byttet Kayla McBride for Chelsea Gray, da holdet lokkede Gray væk fra Sparks og underskrev en flerårig kontrakt med point guarden.

Bill Laimbeer fik re-signet Liz Cambage. Dearica Hamby underskrev en et-årig forlængelse med holdet, så de har deres Sixth Woman of the Year til og med 2022.

Vegas gjorde også en af free agencys bedste handler, da de fik en billig, et-årig kontrakt med bænkspilleren, Riquna Williams. Hun tilføjer tiltrængt dybde blandt holdets skytter.

Aces’ stærke offensive line-up og dybde gør dem klart til titelfavoritter.

Los Angeles Sparks

Karakter: D

Derek Fishers fik ikke den bedste start som general manager for Sparks. Han måtte se to af sine største stjerner, Candace Parker og Chelsea Gray, forlade holdet.

Sparks skrev kontrakt med Erica Wheeler og Amanda Zahui B. De er begge solide spillere, men de er ikke på samme niveau som det talent, der forlod holdet.

Fisher fik dog re-signet Nneka Ogwumike på en to-årig super max-kontrakt, og de fik Brittany Sikes samt Seimona Augustus tilbage i nogle fornuftige handler.

Minnesota Lynx

Karakter: B

Lynx tog to store skridt tættere på at blive titeludfordrer, da de sikrede sig Kayla McBride og Aerial Powers i free agency. McBride er en værdifuld tilføjelse til holdets backcourt, og Powers er en utrolig alsidig spiller, der kan spille både som forward og i begge guard positioner.

Cheryl Reeves gav en tre-årig beskyttet kontrakt til Natalie Achonwa. Hun er en solid post spiller, men de garanterede penge kan gøre det svært for Lynx på den lange bane.

Deres måske vigtigste handel var deres trade af Odyssey Sims til Fever, da det skabte nok cap space til, at de kunne skrive kontrakt med Powers.

Lynx har på utrolig vis lavet et rebuild over de seneste par sæsoner, alt imens de er forblevet et playoffs hold. Deres nye tilføjelser til holdets roster har kun yderligere cementeret dem som et tophold.

New York Liberty

Karakter: B+

Liberty fik fremskyndet deres rebuild med tilføjelsen af veteraner som Natasha Howard og Betnijah Laney. Sidste sæson var syv af deres tolv spillere rookies, så det kunne mildest talt kun blive bedre.

De erhvervede sig Howard gennem en fem-holdstrade, som man skulle bruge et diagram for at forstå. Howard kommer til at passe perfekt ind i deres offensiv. Hun kommer til at køre utallige pick-and-rolls med Sabrina Ionescu.

De tradede også Stephanie Talbot for Sami Whitcomb, som har været en utrolig effektiv bænkspiller for Seattle i de seneste år.

New York kunne potentielt spille sig i playoffs for første gang siden 2017.

Phoenix Mercury

Karakter: B

Phoenix havde meget begrænset midler i denne off-season, men de har lavet små forbedringer til deres roster.

Jim Pitman re-signende WNBA-ikonet Diana Taurasi, som skal til at spille sin 17. sæson i ligaen. Taurasi har døjet med rygskader de seneste år, men hun havde en god 2020 sæson, hvor hun scorede i gennemsnit 18,7 point per kamp.

Efter Mercury gav Taurasi en super max-kontrakt, havde de kun råd til at betale en spille mere end en minimums-kontrakt. De valgte at re-signe med Kia Vaughn, der er en solid post spiller med et godt mid-range skud.

Holdet fik også tradet sig til Kia Nurse og Megan Walker for deres to betingede første runde picks i 2021. Hverken Nurse eller Walker havde en særlig god sæson i WNBA’s ‘wubble’, men de tilføjer tiltrængt dybde på vingen og balance på en guard-domineret roster.

Seattle Storm

Karakter: D

Seattles konkurrenter har kunne se til, imens de regerende mestre langsomt er blevet dårligere denne off-season.

De mistede to af deres fem starters, da Natasha Howard blev tradet til Liberty, og Alysha Clark skrev kontrakt med Mystics. De tradede en af ligaens mest solide bænkspillere, Sami Whitcomb, til Liberty.

Storm kunne sidste sæson prale af at have talent svarende til en startopstilling på deres bænk, så det er ikke overraskende, at de ikke kunne holde på dem alle, men de færreste havde troet, at de ville miste både Howard, Whitcomb og Clark.

Alisha Valavanis valgte helt uforklarligt at trade 2021 draftens 1. pick, som de fik i Natascha Howard-handlen, for Katie Lou Samuelson. Samuelson har spillet en minimal rolle i ligaen i sine første to sæsoner. De må enten mene, at årets draft-klasse er utrolig svag, eller så ser de noget i Samuelson, som ingen andre ser.

Seattle re-signede den 40-årige veteran, Sue Bird, og de tilføjede Candace Dupree samt Tamera Young. Den positive effekt af deres free agency strategi er, at de har fleksibilitet nok til at re-signe Breanna Stewart og Jewell Loyd i 2022, men de kommer nok til at kigge langt efter WNBA-titlen i 2021.

Washington Mystics

Karakter: A

Det virker næsten umuligt, men Washington er blevet et endnu bedre hold i en off-season, hvor de kun havde fem spillere under kontrakt.

Mystics måtte sige farvel til Aerial Powers, som har haft en stor indvirkning på holdet de seneste sæsoner. Sorgen varede dog ikke længe, da Mike Thibault hurtigst derefter underskrev en to-årig kontrakt med Alysha Clark. En kortsigtet opgradering defensivt og på vingen. Clark er dog sidenhen blevet skadet og misser sæsonen, men det var stadig en god handel for Mystics.

Thibault re-signede Natasha Cloud og Tina Charles samt forlængede med Ariel Atkins. Det er tre nøglespillere, som er under kontrakt gennem mindst 2022.

Mystics har gemt nok cap space til at re-signe 2019 Finals MVP Emma Meesseman, hvis hun vælger at spille efter OL, men hun har meldt ud, at de må undvære hende i første halvdel af WNBA sæsonen.

Washington ser lovende ud, og de kunne meget vel lave en gentagelse af deres dominerede 2019 sæson, hvor de vandt WNBA-mesterskabet.

Skriver om WNBA for Fullcourt. Jeg er inkarneret Seattle Storm fan.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Caitlin Clark endte sin tid i college som en af basketballs største attraktioner, og nu skal stjernespilleren prøve kræfter med WNBA, efter hun blev...

NCAA

I sidste uge kunne vi berette om, at kampen mellem Iowa Hawkeyes og LSU Tigers tiltrak flere seere end nogen anden kvindelig college kamp....

NCAA

Årets helt store opgør i college-rækkerne fandt sted natten til onsdag. Her var Caitlin Clark og Iowa Hawkeyes på besøg hos Angel Reese og...

Internationalt

Efter en sejr i nat står det klart, at det bliver Caitlin Clark og Iowa, Frida Formann og Colorado, skal møde i Sweet Sixteen.

Internationalt

Den tidligere Lemvig Basket-spiller Okako Adika har skrevet under på en aftale med WNBA´s New York Liberty, der giver hende muligheden for at vise...

Internationalt

Frida Formann var igen brandvarm, da hun tirsdag hjalp sit hold Colorado Buffaloes til en sejr på 95-74 mod UT Arlington. Formann var kampens...

NBA

Cleveland Cavaliers har skrevet kontrakt med veteranen, der i 2016 hjalp Cavaliers til klubbens første mesterskab.

Dallas Mavericks

Los Angeles Lakers forstærker truppen med amerikanske Christian Wood, der kommer til klubben på en to-årig aftale.