fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

WNBA

WNBA All-Star

I denne weekend løber årets All Star-event af stablen i Chicago, hvor der er mulighed for at se de bedste kvindelige spillere.

Foto: WNBA

I denne weekend løber årets All Star-event af stablen i Chicago, for første gang nogensinde. Lørdag til søndag nat vil der blive afholdt Skills challege og 3-pointskonkurrencen. Søndag nat bliver selve All-Star kampen afholdt.

 

Skills Challenge

Skills challenge vender tilbage efter to års fravær, hvor Diamond DeShields var den seneste til at vinde konkurrencen.

Skills Challenge vil bestå af otte hold, der består af én WNBA-spiller og én spiller fra Elite Youth Basketball League (EYBL). Holdene skal konkurrere indbyrdes i en forhindringsbane-stafetkonkurrence. Her vil deltagerne blive testet i deres afleveringer, dribling, smidighed og skydefærdigheder.

Første gangs All-Star Sabrina Ionescu udtalte til WNBA: “Jeg er virkelig beæret og spændt over at deltage i WNBA Skills Challenge. Som Nike EYBL-elev er det ekstra specielt at have chancen for at blive parret med en ung EYBL-stjerne i denne begivenhed. Jeg ser frem til alt, hvad All-Star weekenden har at byde på.”

Skills Challenge kommer til at forløbe over tre runder. To hold vil på samme tid udfører den samme identiske bane. Holdet, der først færdiggør banen, vil gå videre til næste runde af konkurrencen. Efter første runde går fire hold videre til anden runde. Vinderne af anden runde går videre til finalen.

3-points konkurrencen

Her er der mulighed for at se nogle af de bedste skytere fra langdistancen. Den tredobbelte mester Allie Quigley, vil være tilbage for at forsvare sin titel. Den tre gange All-Star har dog ikke været så skarp, som i tidligere sæsoner. Hun skyder 34,2 procent fra 3-pointslinjen.

Kigger man udelukkende på statistikkerne, så burde Las Vegas Aces’ Kelsey Plum være favoritten til at vinde konkurrencen. Hun leder ligaen i flest ramte 3’ere per kampe med 3,2. Hun har i sæsonen ramt 42,0 procent af hendes skud fra 3-pointslinjen. Dette er ligeledes bedst blandt de deltagende.

Deltagerne har 70 sekunder til at ramme så mange skud som muligt. De tre spillere med den højeste score i første runde går videre til finalen.

 

All-Star kampen

Årets All-Stars afsluttes med weekendens højdepunkt, når Team Wilson møder Team Stewart.

WNBA har i år valgt at ændre formatet. Sidste års format var Team USA mod Team WNBA. Formålet var at promovere kvindebasketball ved OL. Ligaen er dog vendt tilbage til kaptajnernes valg.

Det blev A’ja Wilson fra Las Vegas Aces og Seattle Storm’s Breanna Stewart, der modtog flest stemmer blandt fans, der blev udnævnt til kaptajner. Sue Bird og Sylvia Fowles meldte begge ud inden sæsonen gik i gang, at de ville trække sig tilbage efter sæsonen. De blev æret med at blive medkaptajner. Under All-Star udvælgelsen indgik A’ja Wilson og Breanna Stewart en byttehandel, så Fowles blev parret med Wilson, mens Bird blev parret med Stewart.

Ud over de spillere, der blev udvalgt, så udnævnte ligaen Brittney Griner til æres All-Star. Det bliver førsteårs træner Becky Hammon, der bliver træner for Team Wilson, mens James Wade bliver træner for Team Stewart.

Jeg har fulgt med i NBA siden 2013-14 sæsonen. Jeg følger ligeledes med i collegebasket.

Andre artikler med dette emne