Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Horsens IC

Horsens IC slår Svendborg Rabbits ud af pokalturneringen

Den største kamp i pokalturneringens kvartfinalerunde blev onsdag aften spillet i Forum Horsens, hvor Horsens IC bød Svendborg Rabbits op til dans. Det blev til en kneben hjemmesejr på 71-67.

Horsens IC og Svendborg Rabbits spillede onsdag sæsonens tredje indbyrdes opgør i sæsonen, da de to traditionsklubber mødtes i pokalturneringen. De to forrige kampe var begge faldet ud til Horsens-sejre, og hjemmeholdet kom også bedst fra start i kampen. De Gule kom således foran 22-12 efter første periode.

Gæsterne kom bedre med i anden periode, hvor de havde bedre held med at ramme netmaskerne. Derfor var de blot bagud med 34-31 ved pausen. Det fortsatte tæt i tredje perioden, hvor de to hold ikke kunne ryste modstanderen fra sig. Stillingen inden sidste periode stod således på 48-44.

De to hold fulgtes pænt ad i resten af kampen, hvor der var masser af spænding, intensitet og nerve. Svendborg Rabbits kom således foran med 54-55 omtrent halvvejs i fjerde periode. Horsens ramte kort efter tre trepointsscoringer i træk, mens Svendborg måtte nøjes med topointsscoringer i modsatte ende.

Det sendte hjemmeholdet foran 68-63 med et halvt minut igen, og Horsens endte med en sejr på 71-67 i en kamp, hvor de i den grad outreboundede gæsterne. Kampens topscorer blev Harding Nana med 18 point, mens Cedric Kuakumensah blev topscorer for hjemmeholdet med 17 point.

Grundet kampens manglende stats gives her et overblik af pointfordelingen i kampen:

Horsens IC: Cedrik Kuakumensah 17, Kevin Larsen 13, Lawrence Alexander 13, Christian Benzon 10, Vedran Borovcanin 9, Reggie Agbeko 4, Dominique Hawkins 3, Frederik Rugby 1 & Esben Reinholdt 1.

Svendborg Rabbits: Harding Nana 18, Michael Moore 14, Mikkel Plannthin 9, Terrell Harris 9, Jacob Enevold 8, Sebastian Åris 6 & Claus Magaard 3.

Semifinaleholdene i pokalturneringen er derfor følgende: Bakken Bears, EBAA, Horsens IC og Wolfpack Basketball. Der trækkes lod på fredag.

Overblik af kvartfinalerunden i pokalturneringen:

EBAA – Hørsholm 79ers = 66-62

Hjørring Basket – Wolfpack Basketball = 55-99

Værløse BBK – Bakken Bears = 69-94

Horsens IC – Svendborg Rabbits = 71-67

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.