fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Team FOG Næstved snuppede sejren i tæt kamp over BMS Herlev

Team FOG Næstved kunne tirsdag aften fejre deres sejr over BMS Herlev, men et hårdtarbejdende BMS Herlev-mandskab gjorde kampen helt lige indtil sidste periode.

Foto: Robert Piil

Tirsdag aften var Team FOG Næstved i aktion for første gang efter nyhederne om Frederiks H.N. Aftens modstander var BMS Herlev. De unge spillere fra Herlev kæmpede i alle fire perioder af kampen, men de mere rutinerede spillere fra Team FOG Næstved blev for stor en mundfuld for udeholdet, og Herlev måtte se sig besejret i Næstved. Kampen sluttede 88-74 til Team FOG Næstved, som nu ligger lidt mere trygt på ligaens tredjeplads.

I kampens første periode blev det tydeligt, at den her kamp ikke var en “walk-over” for hjemmeholdet. Herlev var kommet for at spille. Hver gang Næstved lavede point, løb Herlev ned og svarede igen med en scoring. Derfor fik favoritterne fra Næstved ikke den komfortable føring i første periode. Efter kampens første 10 minutter kunne holdene gå til pause med stillingen 22-20 til Næstved.

I anden periode kom hjemmeholdet flyvende fra start. Både Bubu Palo og Mathias Bak Christensen skød og ramte bag trepointslinjen inden for de første 50 sekunder af perioden, hvilket resulterede i en hurtig time-out ønsket af Coach Moss og Herlev-lejren. På trods af de to hurtige scoringer, fik Næstved ikke udnyttet momentum, og BMS Herlev var stadig lige i hælene på hjemmeholdet. Næstved fik dog udbygget føringen en smule i anden periode. Pointtavlen viste 43-38 til hjemmeholdet, da holdene gik til pause.

Det nåede aldrig at blive særlig kønt i kampens tredje periode. Begge hold fik scoret 18 point, og Næstved førte fortsat med fem point. Holdene formåede at lave 10 turnovers tilsammen, hvilke faktisk var en meget sigende statistik om tredje periode. Til sidst i perioden kom Næstveds hårdtarbejdende spiller, Martin Poulsen, ufrivilligt ekstra meget i fokus, da han fik en teknisk fejl efter der var blevet kaldt time-out, og han lavede en klodset turnover med få sekunder tilbage af perioden.

Starternes fjerde periode

Med stillingen 61-56 i begyndelsen af fjerde periode, var intet afgjort endnu. Næstved skulle til at få gang i deres spil, hvis ikke kampen skulle ende nervepirrende tæt. Fjerde periode blev også perioden, hvor de stærke og rutinerede Næstved-spillere fik den føring, som de havde kæmpet for hele kampen. De unge Herlev-spillere kæmpede ellers alt hvad de har lært, men starterne fra Næstved var for gode, og de fik lukket kampen. Slutresultatet blev 88-74, og Næstved forsvarede deres trejdeplads.

Kampens topscorer blev Kameron Williams med 27 point, mens topscoreren for Herlev blev Leonardo Carlino med 17 point.

Pokalsemifinale

Nu venter en lidt større opgave for Team FOG Næstved, når de på lørdag tager imod Bakken Bears i semifinalen i dette års pokalturnering. Sidst de to mandskaber mødtes, endte det med en storsejr til de forsvarende pokalmestre, Bakken Bears. Så hvis holdet fra Sydsjælland skal gøre sig nogle forhåbninger om en finaleplads, skal der spilles bedre basketball end de gjorde i aftens kamp. Semifinalen mellem de to tidligere vindere af turneingen, bliver spillet lørdag den 22. januar klokken 15:00 i Næstved.

 

 

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

De næste 2 år streames alle Basketliga-kampe på Ekstra Bladet+.

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Vejen Basket er godt i gang med sammensætningen af næste sæsons trup.

Basketligaen

Mathias Bak Christensen er igen at finde på holdkortet hos BC Copenhagen.

Basketligaen

Amerikanske Max Murrell er ny mand i Holbæk-Stenhus.

Basketligaen

Martin Poulsen er blevet udstyret med en ny aftale i BC Copenhagen.

Bakken Bears

Bakken Bears har forstærket truppen med amerikanske Sam Sherry, der kommer til klubben på en etårig aftale.