fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyhedsoversigt

Stimen fortsætter: Næstved bankede Horsens IC

Torsdag aften i Næstved blev Geof Kotila hyldet, inden opgøret mellem to klubber, hvor Kotila har været træner i flere år. Næstved mødte Horsens i en kamp, som Næstved vandt. Kampen sluttede 101-78

Foto: Bent Adolfsen

Torsdagen Basketliga-kamp startede sørgeligt. Den tidligere Team FOG Næstved og Horsens IC træner og kæmpe navn i danske basketball, Geof Kotila, var tidligere på ugen gået bort. Næstved-direktøren Andreas Larsen holdte en mindetale til ære for coach Kotila. Talen blev efterfulgt af ét minuts stilhed i Hal 1 i Næstved.

Efter den fine tale fra Andreas Larsen og ét minuts stilhed i hallen, kunne kampen begynde.

Momentum

Første periode begyndte bedst for hjemmeholdet. Team FOG Næstved kom bragende fra start, og de nåede at score seks point, inden Horsens IC kom på tavlen efter 2 minutters aktivt spil. Lykes og HIC havde svært ved at finde kurven i begyndelsen af kampen. Hverken Lykes eller de resterende spiller kunne få spillet til at fungere.

Næstveds Big-man, James “Jimbo” Lull fik en rigtig god start på kampen. Han både scorede point, og hentede en del offensive rebounds, så nogle af de resterende Næstved-spillere også kunne komme på tavlen.

Da stilling var 17-4 til hjemmeholdet, blev Jakob Hjorth tvunget til at kalde en time-out. Det var et godt kald af Hjorth.

For da holdene kom tilbage fra den korte pause, havde momentum vendt en smule. Horsens IC kom bedre med i kampen igen, men da perioden var færdig, var Team FOG Næstved stadig foran. Stillingen efter kampens første 10 minutter var 20-13 til Næstved.

“It’s Raining 3-pointers”

I kampens anden periode fik holdene for alvor gang i skudene fra distancen. Kombineret for begge hold blev der scoret 24 point med hjælp fra skuddet fra distancen. Bedst var dog Rodney Chatman fra Team FOG Næstved. Han ramte tre ud af de otte trepointsscoringer, som der var i kampens anden periode.

Næstveds Ian Dubose kom også godt igang i perioden og sammen Chatman og Mcguirl, fik den stærke Næstved-trio udbygget hjemmeholdets føring yderligere. Stillingen ved pausen var 55-35 til Team FOG.

Kontrol

Team FOG Næstved havde været i kontrol med kampen i 18 ud af 20 minutter, men i tredje periode lykkedes det Horsens IC at ryste de bomstærke Næstved-spillere. Nærmest alle af HICs kernespillere steppede op i trejde periode, og de fik også hentet lidt ind på Næstveds føring, men de gulklædte kunne ikke holde i momentum.

For i sidste periode tog Næstved kontrollen tilbage, og de så sig ikke tilbage. Hjemmeholdet lavede 26 point i periode, mens Horsens måtte nøjes med 18 point. Det betød, at det blev hjemmetholdet, der kunne fejre en sejr på 101-78 over Horsens IC.

De eneste to

Når Næstved har vundet en kamp, så er det næsten en garanti, at topscoreren i kampen enten hedder Mike Mcguirl eller Rodney Chatman. I mandagens sejr over Svendborg var det Mcguirl. Torsdag var det blevet Chatmans tur.

Den dygtige guard sluttede med 26 point, 6 rebounds og 2 assists i kampen.

Næste kamp

I næste runde får Horsens IC besøg af BMS Herlev. Den kamp bliver spillet den 29. marts klokken 18:45 i Forum Horsens.

Team FOG Næstved skal forsøge at vise, de hører med i toppen af dansk basketball i den her sæson. De møder Bakken Bears den 30. marts klokken 19:15 i smilets by, Aarhus.

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne