Sæsonens sidste MVP-barometer

Natten til mandag løb de sidste kampe af dette års NBA grundspil af stablen. I denne artikel vil vi komme med vores bud på denne sæsons MVP.
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Anslået læsetid: 5 minutter

Inden play-in turneringen starter i nat, giver vi på Fullcourt et bud på denne sæsons vindere af samtlige awards, og vi starter med den mest prestigefyldte – ligaens mest værdifulde spiller.


Top 3 – MVP

  1. Nikolai Jokic
  2. Joel Embiid
  3. Stephen Curry

MVP

Efter mange år med stor guard-dominans i kampen om MVP-titlen har ligaens big men taget over.

Derfor er Nikola Jokic vores MVP-bud for NBA-sæsonen 2020/21. Den serbiske center har taget ligaen med storm de seneste sæsoner. Alligevel har han lagt et ekstra lag på sit spil i denne sæson.

Han scorer i gennemsnit 26,4 point pr kamp, hvilket er mere end seks point mere end sidste sæson. Samtidig griber han over ti rebounds og står noteret for 8,3 assists. Alle de statistikker er hans karrierebedste.

Jokic’ hold, Denver Nuggets, slutter grundspillet som nummer tre i Western Conference, hvilket typisk er højt nok til at vinde den prestigefyldte titel.

Tungen på vægtskålen, for valget af Jokic, er, at han har spillet samtlige 72 kampe i sæsonen, hvilket er grunden til, at han løber med titlen foran næste levende billede på vores liste.

Artiklen fortsætter under videoen.

 

Runner-ups

Philadelphia 76’ers center, Joel Embiid, løber med andenpladsen. Den camerounske center snitter 28,5 point per kamp, og han har ført Sixers til en førsteplads i NBA’s østlige halvdel. Netop det faktum, at han er den bedste spiller på det førende hold, er det bærende argument i Embiids MVP-kampagne.

Til gengæld har han kun spillet 51 kampe, hvilket er grunden til, at Embiid ikke sikrer sig titlen i denne sæson.

Topscoreren sikrer sig en tredjeplads i kampen om MVP-trofæet. Steph Curry har været en åbenbaring i denne sæson, da han har scoret point og specielt 3’ere i bunker, hvilket giver ham et sæsongennemsnit på hele 32 point. Samtidig har Warriors-stjernen kun misset ni kampe. Det kan være et af argumenterne for, at han skal stemmes ind over føromtalte Embiid.

Ikke desto mindre får Curry kun denne listes tredjeplads, da Warriors sluttede sæsonen som nummer otte i Western Conference. En placering udenfor de direkte slutspilspladser er sjældent nok til at blive kåret som grundspillets mest værdifulde spiller. Derfor kan skarpskytten ikke snige sig højere op på denne liste.

Selveste LeBron James er dog ikke i tvivl, da han bliver spurgt til, hvem han synes skal være MVP, og han er ikke enig.

Artiklen fortsætter under videoen.

Selvom der ikke blev plads til dem på vores top-3, skal Luka Doncic, Giannis Antetokounmpo og Julius Randle også nævnes i samtalen. Men ingen af dem får en plads på denne liste, men en af dem er vores bud på den næste pris, som vi kommer med i morgen.

Se andre spændende artikler