fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Rabbits løb afsted med sejren på trods af flot comeback fra Blue Hawks

Værløse Blue Hawks var tæt på at levere et sensationelt comeback mod Svendborg Rabbits torsdag aften. De var nede med hele 16 point i anden periode men formåede at komme tilbage i kampen. Til slut løb fynboerne alligevel med sejren. Kampen endte 95-98.

Foto: Rasmus Lynge Schmidt

Værløse Blue Hawks kunne torsdag aften byde Svendborg Rabbits velkommen i Søndersøhallen til, hvad der er de to holds første kampe i dette år slutspil.

Hjemmeholdet vandt deres seneste tre kampe i grundspillet og fik dermed spillet sig med i Playoff A. Svendborg Rabbits sluttede også grundspillet fint af. De vandt deres sidste to kampe, og tre af deres sidste fire.

God start i offensiven

Det var gæsterne, som kom bedst fra start i dagens opgør. Rabbits bevægede sig efter kort tid i front med seks point, 3-9. Det fik Blue Hawks hurtigt svaret på, og derfra var starten nogenlunde jævnbyrdig. Der var godt gang i offensiven og begge hold kunne ramme deres skud.

Kevin Marfo trak to tidlige fejl og måtte lade sig udskifte, hvilket imidlertid ikke stoppede Rabbits fra at lægge sig i front. Selvom Blue Hawks fulgte godt med fra start, fik gæsterne lavet en lille føring igen. De kom foran med 10 point men hjemmeholdet reducerede af flere omgange. Efter første periode var føringen til Rabbits på otte point, 23-31.

Favoritterne fik lavet et hul

I anden periode gik det hurtigt for Rabbits, og måske for hurtigt for hjemmeholdet. Blue Hawks startede perioden godt ud med en scoring. Derefter gik de dog i stå. Gæsterne scorede hele 10 ubesvarede point, så de pludselig var foran med 16 point, 25-41.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Herfra lignede det en svær kamp at vinde for hjemmeholdet. Det er sjældent, at favoritterne smider en så stor føringen. Men der er en grund til, at Blue Hawks spiller i Playoff A.

Comeback under opsejling

Fra det øjeblik Kevin Marfo bragte gæsternes føring op på 16 point, holdte Blue Hawks gæsterne til nul point i næsten fire minutter. Det formåede hjemmeholdet dog ikke rigtigt at udnytte. Efter næsten fire minutters rent bur, var føringen kun skåret ned til 10 point, som Willis så fik tilbage på 12 point.

Selvom gæsterne fik udbygget føringen en smule, begyndte Blue Hawks at snuse til igen. Inden halvleg fik de føringen ned på otte point. Stillingen var ved halvleg 41-49.

Efter pausen fortsatte hjemmeholdet deres forsøg på rigtigt at komme tilbage i kampen. Karl-Boje Formann satte en trepointsscoring fra start i perioden og derfra gik det hurtigt. Kort tid efter fik Frederik Jellum udlignet til 50-50 med en flot trepointsscoring.

Efter udligningen var det noget jævnbyrdigt i et stykke tid. Gæsterne bragte sig foran igen men Blue Hawks svarede igen. Jellum gav dem føringen med endnu en flot trepointsscoring. Det var Rabbits, der fik den bedste afslutning på vej ind i fjerde periode. Her havde de bragt sig foran med fem point, 72-77.

Ned til det sidste

I fjerde periode fortsatte den tætte kamp. Blue Hawks fik skåret i føring og kampen var helt tæt. Hver gang Rabbits udbyggede føringen til tre point eller mere, svarede hjemmeholdet tilbage. Sådan fortsatte det indtil der var spillet lidt over seks minutter af perioden. Her tog Blue Hawks så føringen. Publikum var virkelig i gang og der var god stemning i hallen.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Føringen holdte i omkring halvandet minut, hvorefter Hameir Wright bragte gæsterne i front igen. Marfo hev tilmed også nogle rigtigt vigtige offensive rebounds til sig, hvorefter han konverterede dem til straffekast.

Kampen forblev tæt men i sidste ende trak Rabbits det længste strå, til trods for, at Blue Hawks var kommet flot tilbage i kampen. Gæsterne vandt kampen med tre point, 95-98.

Bedst spillende

For Værløse Blue Hawks var dagens bedst spillende Simon Schwartz og Frederik Jellum. De sluttede med hhv. 21 og 22 point. Dertil havde Jellum syv rebounds, mens Schwartz havde seks rebounds og fire assists. De var begge produktive og skød nogle flotte procenter fra gulvet.

For Svendborg Rabbits var de bedste spillere Emmanuel Bandoumel og Hameir Wright. Bandoumel sluttede kampen med 21 point og fire rebounds på nogle rigtigt flotte procenter. Wright sluttede med 20 point og otte rebounds. Jaedon Willis kan også nævnes som en af de bedre i dag. Han ramte nogle vigtige skud og sluttede også kampen med en fin statline. Han havde 20 point, fem rebounds og seks assists.

 

 

Annonce. Scroll for at læse videre.

I næste kamp skal Værløse Blue Hawks en tur til Randers og møde Randers Cimbria. Den kamp bliver spillet den 14. marts kl. 19:15.

Svendborg Rabbits skal i næste opgør hjem til Fyn, hvor Horsens IC venter. Den kamp bliver spillet den 11. marts kl. 19:15.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Hvem bliver dansk mester anno 2025? Efter mandagens semifinaler står det klart, at guldet ender i enten Aarhus eller Svendborg.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har kurs mod DM-finalerne. Torsdag bragte de sig foran med 2-0 i semifinaleserien mod Randers Cimbria.

Bakken Bears

Nu begynder semifinaleserierne i Basketligaen. Bliv klædt på til serierne med denne artikel.

Basketligaen

Mads Andersen fortsætter som cheftræner for Svendborg Rabbits. Den danske træner har forlænget sin kontrakt til 2028.

Basketligaen

Torsdag aften blev endestationen for både Værløses sæson og Karl Boje Formanns karriere. Efter syv år i Basketligaen sluttede det hele mod BK Amager...

Bakken Bears

Svendborg Rabbits, Horsens IC, Bakken Bears og Randers Cimbria er de fire hold, der stadig er med i kampen om Danmarksmesterskabet.

Basketligaen

Jonas Sørensen har sat sin signatur på en toårig kontraktforlængelse med Værløse Blue Hawks.

Bakken Bears

Svendborg Rabbits gjorde igen det onde ved Bakken Bears, der måtte se sig besejret med 87-83. Svendborg er nu sikker på en plads i...

Annonce