Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Nyhedsoversigt

Nuggets sender Clippers hjem

Underdog, Denver Nuggets, kunne i nat sende favoritterne fra Los Angeles Clippers ud af slutspillet, da de vandt kamp syv efter at have haft ryggen mod muren de sidste tre kampe. Murray og Jokic tog holdet på skuldrene og sikrede sig en plads i Conference Finals.

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at Denver Nuggets går videre, når de er bagud 3-1 i en serie. Inden nattens kamp syv havde Denver haft ryggen mod muren de to forgangne kampe, hvor de har været bagud i serien mod Los Angeles Clippers. I natten havde begge hold ryggen mod muren, da de skulle spille en kamp syv, hvor vinderen tager det hele og skal møde Lakers i Conference Finals. De fleste havde spået storfavoritterne, Clippers, til at gå videre fra serien, men det velspillende Nuggets-mandskab havde andre planer. En af slutspillets helt store historier har været Denver, som startede med at sende Utah ud, efter de også var bagud 3-1 i den serie. Og i nat kunne de gøre det mod Clippers også.

Årets bedste fødselsdagsgave

“Før kampen fortalte jeg ham: Coach, jeg giver dig en rigtigt god gave – Jeg får dig hjem, eller jeg får dig i Conference Finals.”  udtalte Nikola Jokic efter kampen i nat. Mon ikke, at Michael Malone var ret godt tilfreds med den gave, som Jokic gav ham. Nikola Jokic var dog ikke helt alene om den flotte gave, da hans nye makker i den populære duo, Jamal Murray, igen var fremragende. Jamal Murray var brændvarm og scorede 40 point på flotte procenter, igen. Jokic leverede en uvirkelig tripple double med 16 point, 13 assists og hele 22 rebounds. Især i anden periode viste Denvers nye duo, hvorfor de skal tages seriøst. Denver var bagud med 12 point i anden periode, hvor Murray tog dem tilbage i kampen med nogle kæmpe skud. Traditionen tro var Denver bagud i tredje periode, dog med syv denne gang, men også denne gang satte det gang i Nuggets. De gik på et 35-13 run, der endte med en 15-points føring i fjerde periode, som de kunne holde hjem. Nuggets vandt kampen med 104-89.

Skuffelse i LA

Der er vidst ikke nogle, der er i tvivl om, at Clippers’ væsen i slutspillet ikke levede op til det, som man havde forventet af dem. Nuggets skal have alt kredit, men Clippers skuffede gevaldigt når man kigger på, hvilke spillere de ligger inde med. Med to superstjerner, de to sidste sixth man of the year, en masse fremragende rollespillere og en tidligere mesterskabstræner havde man spået Clippers til ihvertfald at spille i conference finals, og måske også spille med om mesterskabet. Det skulle ikke blive sådan, da de smed en 3-1 føring i serien og i nat måtte se sig elimineret fra slutspillet.

Kawhi Leonard scorede 14 point på 6-22 fra gulvet, imens Paul George havde ti point på 4-16 fra gulvet. Der er ingen tvivl om, at Clippers manglede deres superstjerner i nat, da begge deres kampe var under par. Superstjerner tjener deres penge i slutspillet, hvor de skal bære holdet, hvis det er nødvendigt – de skal ramme skud og få gang i holdet. Netop dette lykkedes ikke for Leonard og George, som forsøgte at tage det ansvar, men bare ikke kunne ramme skudene.

“Det gør ondt. Det gør ondt. Men vi kommer videre” udtalte George efter kampen.

Doc Rivers tager selvfølgelig ansvar som træner for et hold, der ikke præsterede, som de skulle.
“Jeg er træneren og jeg tager alt skylden. Men vi opfyldte ikke forventningerne i dag, tydeligvis.” udtalte cheftræneren efter kampen i nat. Det er nu tredje gang Doc Rivers smider en 3-1 føring i en serie, da dette også skete i 2003 hos Orlando mod Detroit og i 2015 hos Clippers mod Houston.

Du kan se de fulde highlights fra kampen lige her:

Skrevet af

Bosat i Århus og redaktør på NBA. Har en stor kærlighed til Los Angeles Lakers.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.