Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NCAA

March Madness: Kansas vinder mesterskabet efter stort comeback

Finalen ved den ikoniske college-turnering March Madness blev i går afviklet, og her vandt Kansas efter et stort comeback.

Finalen ved den ikoniske college-turnering March Madness blev i går afviklet, og her vandt Kansas efter et stort comeback.

I finalen ved årets March Madness stod to af de mest ikoniske basketball-universiteter overfor hinanden. Kansas var favoritter i opgøret mod North Carolina, der havde haft en imponerende vej til finalen. Det var et møde mellem Kansas’ rutinerede træner i Bill Self mod North Carolinas førsteårs-træner i Hubert Davis.

Det blev til en sejr til favoritterne, da Kansas besejrede North Carolina efter et stort comeback. De fik derfor revanche i den arena, hvor de tabte finalen for ti år siden.

Kampforløb

Kampen gik frem og tilbage. Det var en kamp, hvor begge hold gik på runs, hvor de ville sætte modstanderen under pres. I kampens første minutter var det Kansas, der kom bedst fra start. De startede med at score kampens syv første points.

Herefter var kampen tæt i en lang periode. Begge hold scorede store skud fra distancen, og der blev lagt op til kampen skulle være tæt fra start til slut. Der havde North Carolina dog andre planer. Anført af deres karismatiske spiller, Brady Manek, gik de på et stort run til at slutte anden halvleg. North Carolina havde 18 second chance points i halvlegen, hvor de dominerede rebound-spillet.

Da det blev halvleg, stod de med et 15 points forspring, hvor de nærmest havde holdt Kansas fra at score i halvlegens sidste tre minutter. Det var et rystet Kansas hold, der gik til pause, og det lignede en sikker sejr til North Carolina.

Kansas havde andre planer. De kom ud til anden halvleg, som var de genopstået. De ramte deres skud, viste det verdensklasseforsvar, som har ført dem til denne finale, og de fik indhentet North Carolina, der havde svært ved at skabe skud.

North Carolina fik dog gang i spillet igen, og derfra var kampen faktisk tæt til slut. North Carolinas Leaky Black kom i fejlproblemer, og han måtte erstattes af Puff Johnson, der er bror til Phoenix Suns’ Cam Johnson. Han leverede en monsterpræstation, da han var på gulvet, og han gav North Carolina en masse energi fra bænken.

Kampens slutfase blev domineret af David McCormack, der scorede flere store skud. Han var deres go-to-guy, og det gjorde det også nemmere at finde ham, da North Carolinas dominerende bigman Armando Bacot måtte forlade kampen med en ankelskade i de døende sekunder. Bacot var knust på sidelinjen.

Kansas havde en føring, og de skulle holde North Carolina fra at udnytte chancerne sent i kampen. North Carolina fik sendt to skud afsted, men de gik ikke i. De fik rebounden med fire sekunder igen. Her smed de den ud over sidelinjen, og dermed så kampen ud til at være tabt. Det var den ikke helt. Kansas lavede en klassisk hjerneblødning, som man kun kan lave i sådan nogle kampe. Ved indbounden træder Dajuan Harris ud for banen – to gange.

North Carolina kunne brænde deres tredje forsøg for at vinde kampen, og dermed kunne jublen bryde ud i Kansas lejren, da de havde leveret det største comeback i finalens historie, da de var nede med 16 points.

Kampens største præstationer

Der skal en holdpræstation til at vinde mesterskabet, og vi så mange store præstationer til mange forskellige spillere i kampen. Her er fire af dem, der leverede:

David McCormack, Kansas (15p, 10reb)

David McCormack gik forrest og førte Kansas tilbage i kampen. Han scorede de største scoringer med få sekunder igen, og han var den helt store grund til at Kansas kunne fejre et mesterskab.

Christian Braun, Kansas (12p, 12reb, 3ast)

Christian Braun var en meget vigtig brik i Kansas’ comeback. Han lavede flere store layups igennem kontakt i starten af anden halvleg. Kansas havde ikke haft mulighed for at spille med, hvis ikke det var for Braun. Han var dog vigtigst i forvaret, hvor han lukkede North Carolinas backcourt ned i store perioder.

Brady Manek, North Carolina (13p, 13reb, 5oreb, 4 blk)

Første halvlegs store oplevelse var Brady Manek. Han startede kampen med at få en albue lige i ansigtet, og det tændte en gnist i ham. Han scorede størstedelen af sine 13 points i første halvleg, og han leverede flere store blocks.

Armando Bacot, North Carolina (15p, 12reb, 6oreb)

Det var hjerteskærende at se Armando Bacot forlade turneringen med en ankel-skade. Inden det var han dog grunden til, at North Carolina var med i kampen. Han dominerede reboundspillet, og han fik i kampen sin 31. double-double, hvilket tangerede David Robinsons rekord for flest double-doubles i en sæson.

Fullcourts bud på turneringens hold

Det har været endnu en fantastisk turnering med masser af underholdning. Vi har samlet de fem bedste spillere i turneringen nedenunder:

  • Armando Bacot, North Carolina
  • Brady Manek, North Carolina
  • Ochai Agbaji, Kansas
  • Paolo Bancherro, Duke
  • Collin Gillespie, Villanova

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears er godt igang med sammensætningen af næste sæsons trup. Fredag har de præsenteret 24-årige Tymu Chenery som ny spiller.

Internationalt

Frederik Drejer skal i næste sæson prøve kræfter med college-basket i USA. Det har han bekræftet på sin Instagram-profil.

Internationalt

March Madness er i fuldt gang, men hvordan kan man se turneringen i Danmark? Det har vi undersøgt nærmere i denne artikel.

NBA

Duke University Basketballs 18-årige stjerne, Cooper Flagg, måtte natten til fredag forlade banen med en skade. Det skete i den første kamp af postseason...

Internationalt

Laura Ziegler og Saint Joseph's Hawks kæmpede sig heroisk tilbage i Atlantic 10-finalen, men måtte se George Mason tage titlen og den direkte plads...

Internationalt

Caroline Bornemann er efter en flot sæson for Maine Black Bears blevet anerkendt med en plads på All-Conference First Team i America East.

Internationalt

Laura Ziegler har spillet en historisk sæson på den anden side af Atlanten for Saint Joseph’s Hawks og er nu blandt de fem finalister...

Nyhedsoversigt

UConn's Geno Auriemma er nu medindehaver af en af de mest prestigefyldte personlige rekorder i college-basket, efter Uconn i fredags slog North Carolina.