Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Krig mellem LeBron og Barkley

LeBron James, Cleveland Cavaliers, Keith Allison, Flickr
LeBron James, Cleveland Cavaliers, Keith Allison, Flickr

Så skete det! LeBron James tog bladet fra munden og lod fråden møde den tidligere stjerne og nu kommentator Charles Barkley.

De seneste to uger har der i amerikanske medier været masser af spalteplads til LeBron James og hans ønsker om endnu en spiller til Cleveland Cavaliers. Det har kastet mange reaktioner af sig, men forleden stak Charles Barkley så hænderne helt ind i bistadet og rodede rundt.

Cleveland Cavaliers har det dyreste hold i NBA. Og de har også netop tradet Kyle Korver. Skal de have endnu en point guard af kvalitet, så skal man have pengepungen op af lommen, og så begynder det at gøre ondt på den økonomisk hårdt spændte Cleveland organisation.

Derfor blev diskussionen i NBA studiet på TNT forleden voldsomt ophedet, da Barkley og Shaquille O’Neal bestemt ikke var enige om LeBron James udtalelser og brug af pressen vedrørende dette.

Barkley kaldte LeBron for en klynker. Samtidig pegede han på, at Cleveland har givet LeBron alt, hvad han har peget på. JR Smith, Iman Shumpert, Kyle Korver. Alle blev købt på James befaling. Derfor var Barkley fortørnet over James brug af medierne i sagen.

Herefter forsvarede Shaq LeBron ved at sige, at Barkley intet vidste om at gå back to back på mesterskaber (en ting Barkley, der er mesterskabsløs, ofte får smidt i hovedet i studiet), og den store center fortsatte med at konkludere at Cavs udover en pointguard også kunne bruge en stor center. Sandsynligvis adresseret til Cavaliers elendige forsvarsspil denne sæson.

Barkley fortsatte dog ufortrødent og spurgte retorisk om LeBron helst ville slippe for at konkurrere generelt. “Det her er ikke en 7 eleven, hvor du bare går ind og køber spillere. Han er den bedste spiller i verden, men alligevel vil han, efter at han har fået alt, hvad han pegede på, stadig have mere”.

Ret hurtigt fik Barkley gennem medierne det svar, der gennem noget tid har ligget lidt i luften. LeBron bed fra sig.

“I’m not going to let him disrespect my legacy like that,” sagde James til ESPN.com. “I’m not the one who threw somebody through a window. I never spit on a kid. I never had unpaid debt in Las Vegas. I never said, ‘I’m not a role model.’ I never showed up to All-Star Weekend on Sunday because I was in Vegas all weekend partying.”

Efterfølgende kaldte LeBron Barkley for en hater – et udtryk der i høj grad er blevet hæftet på James gennem årene, da hans personlighed generelt deler vandene.

Seneste nyt er, at Barkley har udtalt, at han ikke kommer til at stoppe sin kritik. “Jeg er ikke her for at være venner med spillerne. Jeg er her for at gøre mit job. Jeg kommer heller ikke til at være personlig, som LeBron har været det mod mig. Jeg har diskuteret basketball, mens han har googlet løs for at finde personlige ting at hælde i hovedet på mig”.

De sidste ord er nok ikke sagt i denne sag!

Foto: Flickr – Keith Allison

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.