0-150.
Det har historisk været statistikken i serier, hvor det ene hold er kommet foran 3-0.
Nu er Boston Celtics én kamp fra at blive det første hold nogensinde til at opnå det umulige.
Natten til søndag vandt de nemlig på dramatisk vis kamp seks på udebane mod Miami Heat og udlignede dermed Eastern Conference finalerne til 3-3.
Celtics var ellers foran stort set hele kampen, men i de sidste minutter fandt Jimmy Butler nogle magiske point frem og bragte sit hold foran.
Med tre sekunder tilbage var Heat oppe med et enkelt point, og bolden var i Celtics’ hænder.
Her blev den spillet ind til Marcus Smart, der sendte et svært skud afsted. Den rullede hele vejen rundt om ringen, hvor Derrick White så kom springende ind og fik smidt bolden i, samtidig med at buzzeren rungede i Kaseya Center. Ingen vidste, om scoringen var før tiden løb ud.
I ti sekunder måtte de to hold vente på afgørelsen af deres skæbne, og så kom bekræftelsen fra dommeren. Scoringen talte, og Boston Celtics havde vundet kamp seks.
Efter kampen sagde Jayson Tatum ifølge NBA’s Twitter:
“Det føltes som de længste ti sekunder nogensinde, da vi ventede på bekræftelsen, om han nåede det eller ej. Jeg kan stadig ikke fatte det, men jeg er glad for, at vi fik én til chance. Èn til mulighed. Det er langt fra overstået”.
Nu skal de to mandskaber ud i en syvende og afgørende kamp, der vil vise, hvem der skal videre til finalen. Her vil Celtics som sagt kunne blive det første hold i NBA’s historie til at komme tilbage fra at have været nede 0-3.
Kamp syv spilles natten til tirsdag klokken 2:30 dansk tid på Boston Celtics’ hjemmebane.
(Se Derrick Whites vanvittige buzzer beater herunder)
DERRICK WHITE GAMEWINNER 💨#TissotBuzzerBeater | #PhantomCam pic.twitter.com/9EoasImMtn
— NBA (@NBA) May 28, 2023
Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.