Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

CSKA Moscow

Iffe Lundberg og CSKA Moskva én sejr fra VTB-mesterskabet

Mandag sejrede CSKA Moskva på udebane mod Unics Kazan i VTB United League, og de russiske giganter er nu blot én sejr fra at ´sweepe´ Kazan og tage mesterskabet i VTB-ligaen.

Foto: M.Serbin, cskabasket.com

Det begynder for alvor at lugte af guldmedaljer til danske Iffe Lundberg og CSKA Moskva i VTB United League.

Torsdag vandt det russiske storhold ganske komfortabelt på udebane mod finalemodstanderen Unics Kazan med cifrene 57-76. Med sejren bragte hovedstadsholdet sig foran med 2-0 i finalserien i VTB United League.

Dermed er Iffe Lundberg snublende tæt på mesterskabet i sin første sæson i VTB United League. Kan Lundberg og CSKA færdiggøre arbejdet og tage VTB-titlen er CSKA-profilen desuden den første dansker nogensinde til at vinde den stærke VTB-liga.

I aftenens kamp blev det til 8 point, 2 rebounds og 3 assists for danskeren. I finaleseriens første opgør leverede han 16 point, 5 rebounds og 2 steals.

Den overbevisende sejr i kamp to kom i hus efter en helstøbt indsats, hvor CSKA-mandskabet i store af kampen var i fuld kontrol.CSKA Moskva bragte sig, da der var spillet knap fire minutter, i front for første gang i kampen, og derfra gik det kun en vej for cheftræner Dimitris Itoudis tropper, der allerede ved pausetid havde fået etableret et fornuftigt forspring på 17 point.

Holdet fra Moskva fik dog ikke nær så meget til at lykkes i anden halvleg som i første, men føringen var aldrig tæt på at blive sat over styr. Kampens topscorer var Lundbergs holdkammerat Tornike Shengelia med 18 point.

Næste kamp i finaleserien mellem Unics Kazan og CSKA Moskva spilles på torsdag, og finalens tredje opgør spilles på CSKAs hjemmebane. Kampen skydes i gang kl. 18 dansk tid.

Her er der highlights fra dagens finale:

 

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Noah Nørgaard viste sig frem fra sin absolut bedste side til den netop afsluttede NBA Academy Games-turnering i USA.

Internationalt

Noah Nørgaard er i disse dage i USA, hvor han er inviteret til at deltage i en prestigefyldt ungdomsturnering arrangeret af NBA.

Internationalt

Frida Formann er efter fem år i USA hjemme i Europa, hvor hun har landet en aftale med mesterholdet Nyon Basket.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Internationalt

Tobias Jensen var en af Ulm bedste spillere i torsdagens femte finale i Bundesligaen. Det har nu resulteret i, at han er blevet kåret...

Bayern Munich

FC Bayern München er atter tysk mester efter et vanvittigt drama i finaleseriens afgørende kamp fem mod Ratiopharm Ulm. Bayern slog Ulm med cifrene...

Internationalt

Mads Bonde stortrives i Spanien, hvor han har skrevet under på en kontraktforlængelse med Gipuzkoa Basket.