Gabriel ”Iffe” Lundberg fortsætter blot med at levere i det russiske. I gårsdagens kamp imellem CSKA Moskva og Nizhny Novgorod i den russiske VTB-liga, var kampens topscorer endnu en gang af dansk nationalitet. Med flotte 20 point, 4 assists og 2 rebounds leverede ”Iffe” endnu en stor præstation, i CSKA’s sejr på 85-84.
I dag har ”Iffe” så fået sin belønning for den flotte præstation, da han er kommet på Ugens Hold i VTB-ligaen.
All-VTB League Team of the Week:
⭐️ @Marcus3Keene, @BC_Kalev
⭐️ @clavelito04, @AvtodorSaratov
⭐ @IffeLundberg, @cskabasket
⭐️ @Kris_Clyburn21, @TsmokiMinsk
⭐️ @xtraGORDONary32, @lokobasketWho was the best player of the Week? pic.twitter.com/SDGnrfxwVV
— VTB League (@VTBUL) April 26, 2021
Denne hæder må siges, at være vanvittig flot, da VTB-ligaen anses som værende en af de klart bedste ligaer i Europa. Dette kan da også gøre, at flere NBA-klubber får øjnene op for den 26-årige dansker, som har haft nogle store præstationer i den forholdsvis korte tid, han har opholdt sig i det russiske. Basketball-ekspert på TV2 Sport, Peter Wang, er da heller ikke i tvivl.
Min russiske er ikke helt i top. Men tænker der står noget i retning af: “Brooklyn I har valgt den forkerte guard. Det laver I lige om i løbet af sommeren”. #iffetilnets https://t.co/kBllo96mQS
— Peter Wang (@Wang34) April 25, 2021
Næste gang at ”Iffe” og resten af CSKA-mandskabet spiller, er på onsdag i tredje kamp i kvartfinaleserien mod det tyrkiske storhold Fenerbahce. Med en sejr, kan CSKA kvalificere sig til Final Four i Euroleague, og dermed kan ”Iffe” komme endnu tættere på, at blive den første dansker til at vinde Euroleague.
Mit navn er Mads, jeg er 21 år og kommer oprindeligt fra Svendborg. Min store basketpassion og basketviden kommer igennem mange års overværelse af kampe fra Basketligaen primært fokuseret på de vilde kaniner fra Sydfyn. Jeg har dog også en stor interesse i NBA og basketball generelt.









































































