Situationen med Kai Jones i Charlotte Hornets har været svær at forstå henover efteråret.
Den 22-årige center lagde først en besynderlig video ud på Instagram Live, hvorefter han meldte ud på det sociale medie X, at han gerne ville trades væk fra organisationen.
Onsdag besluttede Hornets sig så for at opsige kontrakten med Jones, der i 2021 blev valgt som nummer 19 i draften.
Det var tidligere på ugen meldt ud, at han ikke ville deltage i træningslejren før sæsonen grundet “personlige årsager”.
Udover at bede om et trade væk, havde han også rettet kritik mod holdkammerater LaMelo Ball og Brandon Miller i et andet opslag på X. Her skrev han:
“Jeg har haft en højere fg% (Field Goal Percentage red.), siden jeg kom ud af livmoderen, og ingen af dem kan dække mig, så kend spillet, før du snakker til ham her”.
Han har tidligere i flere omgange meldt ud på sociale medier, at han ser sig selv som “the GOAT”. Altså den bedste nogensinde.
Trods den store selvtillid var det ikke meget, Kai Jones nåede at vise i sin tid med Hornets. I sine to første sæsoner snittede han 2.7 rebounds, 2.0 rebounds og 0.7 blocks. Han nåede i alt at spille 67 kampe med holdet.
Alt tyder på, at Jones kæmper med nogle personlige problemer i en eller anden forstand. Man kan derfor ikke håbe på andet, end at situationen løser sig bedst muligt for ham.
Tidligere på ugen havde han desuden denne udveksling med Terrence Ross, der senest var med Phoenix Suns, på X.
Terrence Ross and Kai Jones had an exchange under this post.
(via @LeagueAlerts) pic.twitter.com/fdDvAf4Ea5
— NBA Retweet (@RTNBA) October 9, 2023
Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.