Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

All Star-starters er offentliggjort

Stemmerne er talte og starterne på de to All Star-hold ligger klar.

Stephen Curry & LeBron James, Flickr - Eric Whitley

Stemmerne er talte og starterne på de to All Star-hold ligger klar.

De to kaptajner, og derved dem der modtog flest stemmer fra hver konference, blev Stephen Curry og LeBron James.
James modtog flest stemmer af de to, og får derfor førstevalg, når de endelige hold skal sammensættes.

Udover Stephen Curry i West, blev også James Harden, Kevin Durant, Anthony Davis og DeMarcus Cousins valgt.

Fra East får vi Kyrie Irving, DeMar DeRozan, Giannis Antetokounmpo og Joel Embiid at se.

Starterne blev valgt af fans, spillere og medierne. Reserverne bliver valgt af cheftrænerne i NBA, og bliver annonceret tirsdag nat.

Kaptajnerne har efterfølgende indtil d. 25 januar til at vælge deres hold, hvor de bliver gjort tilgængelige for offentligheden.
Rækkefølgen af kaptajnernes valg, bliver dog ikke offentliggjort, ligesom draften heller ikke bliver transmitteret.

Fullcourt har kigget nærmere på de to hold:

Western Conference

Igen i år har Western Conference været domineret af guards, ledt an af årets kaptajn Stephen Curry og MVP-aspiranten James Harden. Curry, som har fået flest stemmer af alle spillere, er blevet belønnet for endnu en solid sæson, hvor Warriors har fortsat deres dominans. Curry er drivkraften bag det stjernespækket mandskab, og det må derfor siges at være velfortjent.

Valget af James Harden, ligaens topscorer, som den anden guard virker som et åbenlyst valg, men overraskende nok var Manu Ginobli faktisk et mere populært blandt fansene end Harden. Men eftersom medierne og spillerne også har stemmeret, gik pladsen altså til James Harden. Medierne gav tilmed Harden flere stemmer end Curry, måske på baggrund af de individuelle statistikker.

Andre profiler som Russell Westbrook, Damian Lilliard, Klay Thompson og Devin Booker må vente til på tirsdag, når trænerne udvælger reserverne.

Ift. Western Conferences forwards og centere har der været mere delte meninger. Foruden Kevin Durant, der er blevet valgt ind enstemmigt, har der været tæt kamp om de resterende pladser. Draymond Green fik anden flest stemmer af fansene, mens LaMarcus Aldrige anerkendes af medierne som den tredje bedste forward i west.

Green og Aldridge er centrale spillere på to af topholdene i NBA, men i sidste ende er det ofte de individuelle statistikker, der vejer tungest og de to sidste pladser er derfor gået til The Twin Towers fra New Orleans, Anthony Davis og DeMarcus Cousins, som leverer formidable statistikker, men knap så mange sejre (23-21). Karl Anthony Towns kan meget vel blive årets all-star snub.

Eastern Conference

I East er der ikke de store overraskelser. Både fans, medier og spillere har været enige om, at Kyrie Irving og Demar DeRozan er sæsonens bedste guards i Eastern Conference. Irving er faldet perfekt ind i Boston og har bevist, at han kan lede et hold. I Toronto har DeRozan omlagt store dele af sit spil til fordel for holdets succes.

De fire næste i rækken af Eastern Conference guards, Victor Oladipo, Ben Simmons, John Wall og Bradley Beal, har alle leveret på et højt niveau – særligt Oladipo og Simmons, som har overrasket positivt – men ikke på samme niveau som Irving og DeRozan.

Når det kommer til forwards, er der heller ikke nogen overraskelser. Giannis Antetokounmpo, som deltager i sin anden All Star-kamp i træk, har høstet mange stemmer hos både fans medier og spillere oven på endnu en sæson spækket med highlights og et velfunderet all-round game. Der går nok ikke mange år før The Greek Freak kaprer anførerbindet som enten guard eller forward.

Det virker dog til, at Antetokounmpo må vente til Lebron James’ niveau daler. James har haft endnu en solid sæson på trods af, at Cleveland Cavaliers fortsætter ned i bølgedalen. Men Lebron James er stadig meget respekteret blandt medierne og tager således førstepladsen.

Sidste mand i startopstillingen er Joel Embiid. Kollegaerne i NBA foretrak Kristaps Porzingis, men fans og medier har set bort fra 76ers-centerens begrænsede minutter. Ikke desto mindre bliver det underholdende at se og opleve Embiid som All Star – på og udenfor banen.

Porzingis bliver med temmelig stor sandsynlighed reserve og kan se frem til mange flere all star-kampe i fremtiden.

Skrevet af

Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Andre artikler med dette emne

NBA

Philadelphia må undvære en af klubbens helt store navne, da han har været et smut under kniven forud for en udebanekamp i Houston.

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

Denver Nuggets

Kun Wilt Chamberlain, Shaquille O'Neal og Giannis Antetokounmpo har tidligere leveret en statline af samme kaliber, som den Nikola Jokic endte med i første...

Milwaukee Bucks

Milwaukee Bucks-stjernen Damian Lillard rev søndag akillessenen i sin venstre fod over og skal opereres. Nu venter en længere skadespause for Lillard.

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks' general manager Nico Harrison står ved beslutningen om at sende Luka Dončić væk fra klubben, fortæller han i et interview med CBS...

LA Lakers

Den 40-årige Lakers-stjerne slutter sæsonen med et gennemsnit på 24,4 point – og bryder dermed ligaens længste scoringsstime nogensinde.

NBA

Joel Embiid skal i næste uge opereres for at blive sine knæproblemer kvit.