fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Landshold

Afgørende uge for det danske landshold

De danske drenge står med ryggen mod muren inden de kommende landskampe, der spilles denne uge

Foto: fiba.basketball

Det danske landshold er pisket til sejr, når de i løbet af denne uge spiller to landskampe i kampen om at gå videre til sidste pulje i EM-kvalifikationen.

Torsdag d. 10 november møder de danske drenge Slovakiet på udebane, og søndag d. 13 november hedder modstanderen Nordmakedonien, og denne kamp spilles også på udebane.

Danmark tabte de to første kampe i dette gruppespil. Nordmakedonien vandt i sidste sekund, og Norge klaskede de danske drenge.

Det danske hold

Til de to kampe har den nyudnævnte landstræner, Allan Foss, udtaget de 12 spillere, der skal sikre to danske sejre. Du kan se den fulde trup her:

Landstræner Allan Foss påpeger, at det er en trup fyldt med unge talenter, der kommer med gåpåmod og etablerede kræfter, der ved, hvad det kræver at spille på landsholdet.

Annonce. Scroll for at læse videre.

I de to første kampe har det særligt været Iffe Lundberg, der har været i fokus, da han gjorde landsholdscomeback. Men den danske stjerne er ikke med denne gang, så de andre profiler skal steppe op.

I de to tidligere landskampe har de danske topscorer været Darko Jukic og Iffe Lundberg.

Særligt trepointspillet fungerede ikke for danskerne i de to første kampe. I hjemmekampen mod Nordmakedonien skød de danske skytter 29 % fra trepointsland, og i kampen mod Norge ramte de 32 % af deres trepointsforsøg.

Første stop: Slovakiet

Første stop på udebaneturen er Slovakiet, hvor det danske landshold torsdag spiller klokken 18:00.

Det er de to landes første møde i dette gruppespil.

Slovakiet har ligesom Danmark tabt deres to første kampe i dette gruppespil. Det er altså to hold, der kæmper for en sejr.

Annonce. Scroll for at læse videre.

De to lande har haft nogenlunde den samme skæbne i de to første kampe. Slovakiet tabte – ligesom Danmark – knebent til Nordmakedonien 79-75 og led et stort nederlag til Norge på 68-87.

I de to første kampe har Slovakiet haft flere strenge at spille på, da de har fire spillere, der snitter over ti point for de to kampe.

Deres topscorer er deres 201 centimeter høje power-forward Jacub Morkan, der snitter 15,5 point.

Deres pointguard Mario Ihring snitter otte point og syv assist for de to første kampe, så han bliver en spiller, som det danske forsvar bliver nødt til at holde øje med.

Danmark har mødt Slovakiet to gange tidligere. Første kamp var i 2016, og anden kamp var i 2019. Begge kampe endte med slovakisk sejr, så historisk set, har danskerne statistikkerne imod sig.

Næste stop: Nordmakedonien

Nordmakedonien har Danmark, som tidligere skrevet, mødt en enkelt gang i dette gruppespil, og med danske briller endte det med et bittert nederlag.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Nordmakedonien fulgte på sejren over Danmark med at slå Slovakiet. De er derfor noteret for to sejre – i to kampe.

I kampen mod Danmark blev Nenad Dimitrijevic topscorer med 29 point, og det var selvsamme Dimitrijevic, der blev topscorer i kampen mod Slovakiet med 20 point.

Den 24-årige pointguard snitter altså hele 24,5 point for de to første kampe i dette gruppespil.

De to lande har mødtes tre gange i løbet af årene, og alle tre kampe er endt med Nordmakedonsk sejr. To sejre i 2014 og den seneste tilbage i februar i år.

Der er kampstart klokken 19:00 søndag d. 13 november.

Hvad betyder kampene?

Kampene har den helt enkle betydning, at vinderen af gruppen går videre til næste runde i EM-kvalifikationen frem mod EM i 2025.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Som artiklen her starter ud med at påpege, så er Danmark er pisket til sejr.

De to nederlag har gjort det svært for Danmark at nå førstepladsen i gruppen, og hvis de taber til Nordmakedonien kan de umuligt ende over dem i puljen, da Nordmakednoien vil være bedre indbyrdes.

Den bedste toer i de tre grupper går også videre, men også her er der er puslespil, der skal gå op, hvis Danmark ikke formår at få to sejre i løbet af denne landsholdspause.

Vi bliver meget klogere, når første kamp er spillet torsdag aften og endnu klogere, når begge kampe er færdigspillet søndag.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Mit navn er Alexander Christiansen, og jeg er NBA-redaktør her på siden. Ved siden af er jeg journaliststudrende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Jeg har fulgt med i NBA siden 2014/15 sæsonen, og jeg følger den danske basketliga tæt, hvor jeg tit er at finde til Bakken Bears' kampe i Vejlby-Risskov Hallen.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Det går fortsat den rigtige retning i dansk basket. For 12. år i træk er der nemlig medlemsfremgang.

Landshold

Alva Stark stopper som dansk landstræner efter to år på posten.

Internationalt

En international talentspejder har kastet spotlight på nogle af de største talenter i Norden, og her er der fokus på flere spændende danske talenter.

Internationalt

Allan Foss fortsætter som landstræner for Danmark frem til 2029.

Eurobasket

Landstræner Allan Foss ærgrer sig over den manglende billet til EM, men kvalifikationen som helhed skal ikke betragtes som en skuffelse, fortæller han i...

Nyhedsoversigt

Det bliver Norge og Kroatien, som Danmark til august skal møde i præ-kvalifikationen til VM 2027.

Danmark

FIBA giver "Iffe" Lundberg og Co. den dårligste karakter for skuffende præstationer i EuroBasket-kvalifikationen.

EuroBasket

Danmarks taber til Finland i Farum. Efter at EM-drømmen blev knust i fredags, led det danske herrelandshold endnu et nederlag mandag aften, hvor de...

Annonce