fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Eurobasket

Danmark udstillet i norsk trepoints-show

Søndag aften led Danmark et kæmpe nederlag til vores skandinaviske venner fra Norge. Kampen sluttede velfortjent 99-75 til Norge, som var længder bedre end Danmark her til aften.

Torsdag aften tabte Danmark knebent til Nordmakedonien efter en buzzerbeater fra egen banehalvdel. Søndag aften hed modstanderen Norge, som vi tidligere i år har slået to gange. Men det blev ikke til alle gode gange tre. Norge udspillede nemlig danskerne igennem hele kampen. Iffe og resten af den danske trup tabte 99-75 til et velspillende norsk landshold.

Kampens første periode ville de danske spillere nok helst glemme. Det danske spil kom aldrig i gang, udover lidt en enkelt scoring engang i mellem. Til gengæld havde Norge fået indstillet sigtekornet til aftens kamp. Det virkede længe som om Norge faktisk ikke kunne brænde. Alt gik næsten i, både skudene fra distancen og de skud lidt tættere på kurven blev vekslet til norske point.   Da første periode sluttede havde Danmark været tilskuer til en kamp, hvor Norge havde styret hele showet. Resultatet efter kampens første 10 minutter var 34-21 til nordmændene.

I anden periode kunne man begynde at se korte glimt, hvor Danmark spillede lidt bedre, end de gjorde i første periode. Men selv når danskerne fik fik scoret og det ligende begyndelsen på et lille “run”, så formåede Norge altid at svare igen med scoringer i den anden ende. Norge, ført an af Harald Frey, spillede ligesom de gjorde i første periode. Velorganiseret og de tog den tid, som skulle til for at finde det rigtige skud. Det betød også, at Norge stadig var foran med et to-cifret forspring ned til de forsvarsløse danskere. Holdene gik til pause med stilingen 57-44 til hjemmeholdet.

Uorganiseret dansk spil

Hvor det ligende momentvis i anden periode, at Danmark måske kunne få vendt spillet en smule, så blev trejde og fjerde periode, der hvor danskerne for alvor fik dødsstødet. Der var intet i hverken offensiven eller defensiven, som fungerede. Derfor kunne de danske spillere og dem som så med ude i stuerne i Danmark bare se et dansk landshold, som kun kunne kigge på, mens Norge kom yderligere foran. Da buzzeren lød og kampen var slut, kunne de norske spillere og de små 2000 tilskuere i Bergen fortjent fejre en afklapsning af Danmark. Kampen sluttede 99-75 til Norge.

Kampen topscorer var, ikke overraskende, også banens klart bedste spiller. Harald Frey sluttede af med 24 point, 5 rebounds og 5 assists. Frey gjorde sig særlig tydelig som kampens bedste spiller ude bag trepointslinjen. I løbet af kampen lykkedes det ham at ramme fem trepointsscoring på ti forsøg, så han sluttede med en skudprocent på 50 procent fra distancen.

I næste kamp skal Danmark også på en udebanetur. Det er Slovakiet, der er den kommende modstander. Den kamp bliver spillet torsdag den 10. november.

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Emilie Hesseldal har spillet sin sidste kamp i de danske farver. Det fortæller hun i et interview med Danmarks Basketball Forbund.

Danmark

Til årets Jr. NBA Europe Tournament i Valencia vil Danmark være repræsenteret, da BørneBasketFonden har fået muligheden for at sende et hold afsted til...

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Basketligaen

Det går fortsat den rigtige retning i dansk basket. For 12. år i træk er der nemlig medlemsfremgang.

Landshold

Alva Stark stopper som dansk landstræner efter to år på posten.

Eurobasket

Victor Wembanyama har gennemgået en succesfuld operation og genoptræner nu frem mod sommeren EM-slutrunde.

Internationalt

En international talentspejder har kastet spotlight på nogle af de største talenter i Norden, og her er der fokus på flere spændende danske talenter.