fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NCAA

NCAA: Ny sæson – Gamle fjendskaber

Reglerne er anderledes, spillerne er en slags amatører og slutspillet får en hel nation til at gå amok som få – om nogen – andre sportsbegivenheder. Og så er der lige de fjendskaber, som gør en enkelt kamp til årets begivenhed på trods af March Madness osv. Velkommen til college basketball i USA. Hvor der også hvert år er enkelte danskere, der enten tager den lille omvej for at blive professionelle basketballspillere, eller bare forsøger at få en oplevelse ud af det. Fullcourt dækker i år Division I basketball og holder øje med de danske basketball-legionærer.

11. december 2011. Der er 19,2 sekunder tilbage af kampen mellem Xavier University Musketeers og lokalrivalerne Cincinnati Bearcats. Hjemmeholdet Xaviers stjerne Tu Holloway har lige scoret på et layup og udbygget føringen til 76-53. På vejen hjem til egen banehalvdel stopper han foran Cincinnatis bænk og råber af spillerne, at det er ”hans by.”

Situationen eskalerer, da modstanderholdets Ge’Lawn Gyn konfronterer Holloway og bliver skubbet omkuld af Xaviers Dezmine Wells. Yancy Gates fra Cincinnati kaster kampbolden efter Holloway. Hurtigt er alle oppe fra bænkene og enten i gang med at slås eller forsøge at stoppe det. Gates når at slås med flere Xavier-spillere og rammer bl.a. Kenny Frease bagfra og giver ham et blødende sår under venstre øje. Mens Frease forsøger at komme op, bliver han sparket af Cincinnatis Cheikh Mbodj. Også Dezmine Wells når at slås med flere spillere fra modstandernes bænk.

Kort efter vælger dommerne at stoppe kampen uden at spille færdigt. Gates, Wells og Mbodj bliver smidt ud af kampen med tilbagevirkende kraft, så de kan idømmes karantæne efter de normale regler.

Sådan sluttede den seneste version af ”The Crosstown Shootout”, et af de mange farverige lokalopgør i amerikansk college basketball. De to universiteter ligger med under fem kilometers afstand i Cincinnati. Denne og næste sæson skal de to hold mødes i en neutral arena pga. urolighederne i december.

Annonce. Scroll for at læse videre.

The Crosstown Shootout er det tætteste naboskab blandt de største rivaliseringer i NCAA. De to universiteter har afviklet kampe siden 1927, og siden 1946 er det en årlig tradition. Det var derfor ikke tilfældigt, at der blev talt en del trash op til kampen, og Holloway, som provokerede Cincinnatis bænk og dermed lagde op til slagsmålet, var selv blevet voldsomt provokeret af UC-guarden Sean Kilpatrick, som i et radiointerview inden kampen sagde, at Holloway, som er tidligere All American, næppe ville være starter for Bearcats.

Det er – heldigvis – sjældent, at det går så galt, som i det seneste Shootout. Men hvis man vil opleve virkelig intens stemning og reelt fjendskab i amerikansk sport, så skal man gå til college basketball- og footballkampe. Og selv om football rivalopgørene i college verdenen er lige så store og intense, har basketball alligevel overhånden som den største sport, fordi man samler hele nationen under March Madness, hvor selv præsidenten udfylder en bracket.  Ifølge en undersøgelse brugte amerikanerne i 2011 8,4 millioner arbejdstimer på at se March Madness dagkampene. Men før vi når hen til forårets galskab, skal der spilles en lang række mere eller mindre betydende kampe. Sagt på en anden måde: Man bliver ikke mester af at være ubesejret frem til marts, men der er masser at spille om, ikke mindst æren i de store rivalopgør.

Nogle af disse rivaliseringer er ældre end basketball selv, mens andre er vokset frem senere af tæt naboskab, særligt intense opgør eller hvad der nu kan bringe fjendskab frem. De fleste af disse kampe foregår naturligt nok inden for samme NCAA-konference, hvor man automatisk mødes hvert år. Man skal dog også spille uden for konferencen, og de kampe aftales indbyrdes mellem universiteterne. Så selv om der i disse år er opbrud i konferencerne pga. tv-rettighederne (og dermed millioner af dollars), så kan man godt holde et godt gammeldags had i live.

Det største rivalopgør er efter de flestes mening North Carolina-Duke, også kaldet ”The Tobacco Road Battle”.  F.eks. skrev Austin Rivers sig for evigt ind i Dukes sportshistorie ved at sætte en buzzerbeater treer, der afgjorde det første af to opgør i sidste sæson. Det er selvfølgelig ikke nok til at skabe en NBA-karriere, men man kan skabe en del opmærksomhed om sit navn ved at klare sig godt i de store opgør.

Rivaliseringen mellem de to universiteter, der ligger med under 20 kilometers afstand, fødes også af, at de to universiteter er meget forskellige, ikke mindst hvad angår finansiering. Duke er et privat universitet, mens UNC i Chapel Hill er flagskibet i det offentlige UNC-netværk. At hadet går dybt, understreges måske bedst af statens medlem af Repræsentanternes Hus, Demokraternes Brad Miller, der er UNC-tilhænger, så det gør noget:

”Jeg har i fuld offentlighed sagt, at hvis Duke skulle spille imod Taleban, ville jeg være nødt til at heppe på Taleban.”

En anden større rivalisering er ”Battle for the Bluegrass” mellem Kentucky Wildcats og Louisville Cardinals. Dette opgør er bare blevet mere intenst mellem årene, ikke mindst efter den tidligere Kentucky-coach Rick Pitino valgte Louisville, da han vendte tilbage til college basketball efter sin tid med Boston Celtics.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Og så er der ”Border War” mellem Missouri Tigers og Kansas Jayhawks. Her stammer en del af hadet tilbage fra slaveri-opgørene før Kansas blev en stat, en særdeles blodig del af Kansas’ historie, der førte op til den amerikanske borgerkrig. Ikke fordi man synes, at det stadig er vigtigt, men det er en del af kulturen i området.

De fire nævnte er nok de største og bitreste rivaliseringer, men stort set alle hold har modstandere, de elsker at hade, og det er med til at gøre college basketball til noget særligt.

I aften sættes sæsonen så i gang med et brag med hele 122 opgør i Division I. Det er over to en halv gange så mange kampe som i 1. runde af DBU’s landspokalturnering. Så der er nok at holde øje med.

Hvis man fra Danmark vil følge med og opleve livetransmissioner med bl.a. de kommende NBA-stjerner, så kræver det et ESPN America-abonnement, som kan fås med YouSee, Canal Digital eller Stofa, eller et abonnement på webtjenesten ESPN Player.

Annonce. Scroll for at læse videre.
Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

NCAA

For fjerde uge i træk er stortalentet Laura Ziegler blevet kåret som Atlantic 10 Rookie of the Week.

NCAA

For tredje uge i træk er stortalentet Laura Ziegler blevet kåret som Atlantic 10 Rookie of the Week.

Internationalt

Laura Ziegler, der spiller college-basket for Saint Joseph´s Hawks, er for anden uge i streg blevet kåret som Atlantic 10 Rookie of the Week.

Internationalt

Laura Ziegler, der spiller college-basket for Saint Joseph´s Hawks, er blevet kåret som Atlantic 10 Rookie of the Week.

NCAA

Collegebasket er tilbage, med masser af spændende historier

NCAA

Det danske stortalent Alberte Rimdal tager mandag aften hul på sit andet år på college, og Rimdal kan se frem til at få en...

Basketligaen

Marqus Marion er et varmt navn ovre på den anden side af Atlanten, og onsdag kunne danskeren offentliggøre, at han havde fået et tilbud...

BMS Herlev Wolfpack

Rebecca Viehweg skal efter sommerferien spille for Bella Vista College Prep.