For en udenforstående er college sport-systemet ret uoverskueligt. NCAA er den overordnede organisation for al collegesport, hvad enten det er atletik, vandpolo eller basketball. Konkurrenceniveauet er inddelt i tre divisioner, hvor de store universiteter med store sportsbudgetter deltager i Division I, mindre universiteter deltager typisk i Division II, mens Division III er for alle slags universiteter uden sports-scholarships. Der er naturligvis undtagelser fra reglerne, hvor mindre universiteter har så store sportsprogrammer, at de kan deltage i Division I.
Football og basketball giver normalt overskud for Division I-colleges, men for at kunne være med på topniveauet i NCAA skal man have et sportsprogram på mindst seksten hold (mindst seks herre- og otte damehold). For nogle universiteter er det derfor en kæmpe underskudsforretning at drive disse store sportsprogrammer. Pengene hentes fra de almindelige studerendes studieafgifter. I 2009 gik der i gennemsnit 3,4 millioner dollars fra studieafgifter til sportsprogrammer på hvert Division I-universitet. Det er faktisk en væsentlig årsag til, at det er blevet dyrere at studere i USA. Udgifterne til sportsprogrammerne vokser betydeligt hurtigere end udgifterne til undervisning.
Hvordan bliver det så dyrt? En stor del er coach-lønninger, en opgørelse viser, at for de hold, der var kvalificeret til March Madness i 2010, var gennemsnitslønnen før bonusser 1,3 millioner dollars for head coaches. De bedste coaches får lønninger på NBA-niveau, nogle endda over. I 2010 tjente Louisvilles head coach Rick Pitino omkring 8,9 millioner dollars. Coach K, Mike Krzyzewski fra Duke tjente samme år over 7,2 millioner dollars inklusive bonusser for bl.a. at gøre Duke til NCAA-mestre. Og selv om det kun er tilladt at have tre assistant coaches per hold er der mange, der har en del flere ansat med andre titler. Derudover har man haller, stadion mv., der skal vedligeholdes og afskrives.
Division I basketball er en temmelig stor forretning, selv om spillerne ikke må modtage løn. Under Final Four er reklameminutterne f.eks. tre gange dyrere end under NBA-finalerne, kun Superbowl er dyrere. I 2010 indgik NCAA en tv-aftale med CBS og Turner Broadcasting Systems på 10,8 milliarder dollars for 14 år eller 771 millioner dollars om året.
For spillerne er det i praksis et fuldtidsjob at spille basketball. I princippet gør NCAA en del ud af, at de studerende kun må bruge 20 timer ugentligt på træning og kampe, men en undersøgelse fra 2009 viser, at mandlige basketballspillere i college i gennemsnit træner 39,2 timer om ugen.
Og det er ikke noget velbetalt job, da scholarships ikke må overstige udgifterne til studierne samt kost og logi. På et offentligt universitet svarede det i 2010 til gennemsnitligt 28.130 dollars på et år. Til sammenligning tjener en NBA-rookie minimum 473,604 dollars alene på 1. år og for 1. runde picks minimum 850,800 dollars og op til 4,286,900 dollars, som nr. et pick får i sin rookie sæson.
Det kan ikke undre, at de fleste top prospects dropper ud efter et år (”one and done”), så de kan komme i gang med at tjene penge til sig selv i stedet for universitetet. Til gengæld er collegesport også en vej til en uddannelse for det store flertal, som ikke kan regne med en professionel basketballkarriere.
