New Orleans Pelicans kunne i nat højst overraskende sejre over de forsvarende mestre Cleveland Cavaliers, på trods af 49 point fra Kyrie Irving, en triple-double fra Lebron James og 22 point og 16 rebounds fra Kevin Love.
Disse stats blev matchet af Jrue Holliday og Terrence Jones, da Jrue Holliday fik 33 point og 10 assists, mens Terrence Jones fik career-high i point med 36 på imponerende 72,2% fra banen.
Golden State Warriors skuffede også i nat, da de tabte til det næst dårligste hold i Eastern Conference Miami Heat, på baggrund af en storspillende Dion Waiters, der fik 33 point og ramte en game-winner med kun 0,6 sekunder tilbage af kampen.
Derudover vandt OKC over formstærk Utah Jazz på baggrund af endnu en triple-double fra Westbrook, Bucks sejrede også over Rockets, Knicks vandt over Pacers og Clippers fik en vigtig sejr over Hawks på trods af en mangel på både Chris Paul og Blake Griffin, der begge sidder ude med skader.
Foto: Keith Allison – Flickr
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































