Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

LA Lakers

Wizards’ stjerneduo viser vejen i overtidsdrama mod Lakers

Wizards tog i nat deres femte sejr i træk, mens Lakers tabte for tredje kamp i træk.

76ers at Wizards 2/25/18

Kampen var på forhånd anset som en formsag for Los Angeles Lakers, da de i nat tog imod Washington Wizards. Wizards ligger på en 13. plads i Eastern Conference, mens Laker før kampen lå på en andenplads i Western Conference. Det skulle dog ikke gå som forventet.

Lakers var uden Anthony Davis til opgøret, og holdet har nu måtte undvære ham i en længere periode. Det har påvirket de forsvarende mestres form, hvor de har spillet mange tætte kampe og også har tabt flere af dem.

Den mindre formkrise blev forværret i nat, hvor det blev til et 127-124 nederlag til Wizards.

Stjerneduo viser vejen

Kampen startede ellers som forventet med Lakers i kontrol. Ved halvleg var hjemmeholdet foran med 14 point, og langt inde i tredje periode var de også stort foran. Wizards gav dog ikke op, og anført af to velspillende stjerner i Bradley Beal og Russel Westbrook fik de kæmpet sig helt ind i kampen igen.

Pludselig var det så Wizards, der stod med vinder chancerne i slutningen af kampen. Ved stillingen 115-113 til Wizards trådte LeBron James dog i karakter. Med under 10 sekunder på uret tog han et drive på Westbrook, hvor han både fik lagt bolden i kurven og trak en fejl. LeBron missede dog sit straffekast, og da Beal missede gamewinneren i den anden ende, så gik kampen i overtid.

I overtiden løb Lakers tør for kræfter, mens Beal og Westbrook endnu engang trådte i karakter for Wizards. De to stjerner scorede samtlige Wizards point i overtiden, hvor de lavede seks point hver. Lakers havde ellers to muligheder for at udligne kampen i de sidste 10 sekunder, men både LeBron James og Kyle Kuzma missede deres 3-pointsforsøg.

Bradley Beal endte kampen med 33 point, 7 rebounds, 6 assists og 3 steals, mens Russel Westbrook spillede en af sine bedste kampe i sæsonen med 32 point, 14 rebounds og 9 assists. Lebron James spillede også en fornuftig kamp med 31 point, 13 assists og 9 rebounds.

Kampen var Wizards femte sejr i træk, og de ligner nu for alvor et hold, der kan spille med om slutspilspladserne i Eastern Conference.

Lakers er derimod inde i en mindre formkrise med tre nederlag i træk og nu ‘kun’ er 6-4 i de sidste 10 kampe. De har nu samme antal nederlag som både Clippers og Suns, mens Jazz trækker fra i toppen af Western Conference.

Du kan se highlights fra kampen her:

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.