Efter en mindre heldig start på sæsonen, hvor OKC slet ikke har vundet de kampe, man havde regnet med, så var der lagt op til point på kontoen i udekampen mod bundholdet Sacramento Kings.
Westbrook, Carmelo Anthony og Paul George klinger en anelse bedre end Randolph, Hill og Bogdanovic, men ikke desto mindre evnede bundholdet Sacramento at yde stor modstand mod det sternebesatte Oklahoma-hold.
Det startede dog planmæssigt med OKC i teten, og Sacramento halsede voldsomt efter. Sølle 10 point lavede hjemmeholdet i første periode, mens Oklahoma satte 25 på kontoen. Men så begyndte kampen at bølge.
Andet quarter gik til Sacramento med 32-16, og i tredje fortsatte man med at udspille Westbrook og co. 25 -16 til Kings i denne periode.
Det endte højst overraskende med sejr til hjemmeholdet Sacramento på 94-86, i en kamp hvor OKC kom til at halse efter trods en fremragende start.
FG procenter for Oklahomas tre store spillere var langt fra imponerende. Paul George 25 %, Carmelo 23,5 % og Westbrook 33,3 %.
Oklahoma skal først i ilden igen fredag på udebane mod Nuggets.
https://www.youtube.com/watch?v=hrbJXePm38Y
Foto: Flickr, Keith Allison









































































