I nattens kamp 6 i Western Conference Finals mellem Phoenix Suns og Los Angeles Clippers var der masser på spil, og bølgerne gik højt. Førstnævnte kunne med en sejr booke deres første finalebillet siden 1993, og netop dette formåede Suns-mandskabet, anført af veteranen Chris Paul.
Halvvejs inde i fjerde periode var Suns komfortabelt i front, og på vej ud til en timeout kammede det over for Clippers´Patrick Beverly, der noget umotiveret lod sine frustationer gå ud over Chris Paul i form af et skub i ryggen. Skubbet resulterede i, at Beverly blev udvist fra kampen.
Chris Paul leverede en pragtpræstation i nattens opgør. CP3 noterede sig for 41 points og 8 assists i sejren mod LA Clippers. Phoenix vandt kampen med cifrene 130-103.
Se den bizarre situation herunder:
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)









































































