Russell Westbrook on Rubio: “He made some shots.. too comfortable. Im a shut that s*** off next game.. guarantee that” 👀👀 pic.twitter.com/dDvwNAj38Z
— Hoops ON Tap (@SONTHoops) April 22, 2018
Efter Thunders to nederlag på stribe, garanterede Westbrook at han ville sætte en stopper for Rubio og hans små spanske lege. Han ville ganske enkelt, ‘shut that sh*t off’.
Det viste sig dog, at være nemmere sagt end gjort.
Westbrook satte sig selv i en svær situation, efter som han allerede i starten af tredje periode, tilragede sig sin fjerde personlige fejl.
Fejlproblemerne prægede hans spil resten af kampen, hvor han var mindre aggressiv på begge sider af bolden. Netop aggressiviteten er en bærende del af Westbrooks spil, og uden den, er han ikke den samme spiller. Så simpelt er det.
Russ’ fejlproblemer kombineret med Carmelo Anthony’s skudproblemer og Paul George’s manglende evne til at score i fjerde periode, resulterede i en stensikker Utah hjemmesejr på 113-96.
Temperamentet kogte over
Kampen igennem gik bølgerne højt, og intensiteten kunne man ikke sætte en finger på.
Konstant var der en fornemmelse af, at temperamentet kunne koge over når som helst. Én enkelt overilet handling kunne sætte sindene i kog. Det var fornemmelsen man sad med, og efter seks tekniske fejl (tre til hvert hold), kunne de to hold ikke holde hovederne kolde længere.
Westbrook var stærkt utilfreds med et kald på banen, og holdt ikke tilbage med at lade dommerne vide det. Det resulterede i en voldsom modreaktion fra Jae Crowder, som fejlen fra Westbrook var begået på. I samme sekvens forsøgte Carmelo Anthony at holde Crowder tilbage, og så eskalerede det. Crowder ville afværge Melo’s berøring, men det mislykkedes, og i stedet kom han til at ramme Adams i ansigtet med sin albue.
Crowder blev vist tidligt i bad, og resten af spillerne blev hevet fra hinanden, efter der havde samlet sig en større samling af basketballspillere med knyttet næver inde omkring midcourt.
Melo finally made himself useful as a member of the Thunder and kept Jae Crowder from beating the bag out of Russ pic.twitter.com/GueRFaELn1
— Mickstape (@MickstapeShow) April 24, 2018
Udover de interne slagsmål, var kampen spillet i et højt tempo og med en stor intensitet. Det var i sandhed en slutspilskamp af højeste kaliber, hvor fansene og spillerne sammen leverede en magisk stemning i Vivint Smart Home Arena.
Den blot 21-årige Donovan Mitchell blev kampens topscorer med 33 point. Han blev samtidig den rookie i Jazz’ historie, der har scoret flest point i en slutspilskamp nogensinde.
Utah fører serien 3-1.
Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.









































































