Det har ikke været en fed sæson for Portland Trail Blazers. Sæsonen startede med en iskold Damian Lillard, som senere udgik med en skade, der har plaget ham det meste af sæsonen. Samtidig har de manglet CJ McCollum, da han oplevede en kollapset lunge tidligere på sæsosnen. Det har placeret holdet på en tiendeplads i Western Conference med kun 16 sejre i 40 kampe. Den sædvanlige backcourt i Portland har altså været fraværende, men manglen på rutinen har banet vej for den unge Anfernee Simons.
Simons spiller sin fjerde sæson i NBA, og han har sørget for, at der er kommet lidt lys i en ellers mørk sæson i Portland. Siden årsskiftet har han været fantastisk for holdet, da han er blevet flyttet ind i startopstillingen. Over de sidste fem kampe har han haft 27,8 points og 7,6 assists per kamp, mens han har skuft 44,6 procent bag trepointslinjen. Næsten en fordobling af de statistikker som han har for hele sæsonen, da han har 14,1 points og 2,9 assists per kamp for hele sæsonen.
Anfernee Simons over his last 5 games:
27.8 PPG
7.6 APG
51% FG
45% 3PT
95% FTHe’s getting the opportunity to break out 👀🔥 pic.twitter.com/vuh132x5lk
— NBA Central (@TheNBACentral) January 11, 2022
Simons leverede også sin bedste scoringsnat i karrieren, da han scorede 43 points mod Atlanta Hawks. I samme kamp ramte han ni trepointsscoringer. Efter kampen dedikerede han kampen til sin bedstefar, der på tragisk vis gik bort dagen før kampen til kræft.
Anfernee Simons lost his grandfather to cancer the night before the game.
He finished with 43 points and 7 assists in the win against the Hawks. Speechless 🙏 pic.twitter.com/12o9TxVSOP
— Bleacher Report (@BleacherReport) January 4, 2022
”Jeg kommer ikke til at bekymre mig om presset, der hviler på mine skuldre”
Simons er glad for tilliden, han har fået af sin holdkammetater og træner i den seneste periode:
”De vil bare have mig til at spille alle kampe. Alle siger; skyd, lav ’plays’ og alle giver mig selvtilliden til at gøre det. Det gør det meget nemmere. Jeg kommer ikke til at bekymre mig om presset, der hviler på mine skuldre.”
Simons kan altså løbe frit rundt og spille, og det har helt sikkert hjulpet ham til at levere på et Damian Lillard – Niveau. Hvis man spørger cheftræner Chauncy Billups, om Simons er klar til at være starter i NBA svarer han:
”Jeg tror han er godt på vej” og uddyber: ”De her kampe uden Dame (Lillard) bliver vigtige for Ant (Simons). Jeg ved, hvad jeg føler omkring ham, men det handler ikke om mig, det handler om at bevise sig overfor alle andre. Han skal fortsætte med at levere sådan her”.
Simons og Portland spiller de næste seks kampe på udebane, og det bliver også uden Damian Lillard. I de kampe skal de spille mod Nuggets, Wizards, Magic, Heat, Celtics og Raptors. Det bliver endnu en god chance for Simons at vise sig frem.
Hvis du vil læse mere om Anfernee Simons kan du læse NBA-ekspert Morten Stig Jensens artikel om Simons og hans fremtid i denne Forbes artikel: Tryk her for at læse artikelen
Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.









































































