Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Boston Celtics

Ugen der gik – uge 14

Det er surt at være Boston-fan i disse dage. Til gengæld er der grund til glæde, hvis man er fra Philadelphia. NBA leverer spænding helt til det sidste, og denne sæson er bestemt ingen undtagelse!

Foto: Flickr - Keith Allison

Ugens taber: Boston Celtics

Fra ugens hold til ugens taber. Det er ganske sigende for Bostons uge.

De gik fra håb om muligvis, at kunne fravriste førstepladsen fra Toronto til en mavepuster af dimensioner, da nyheden om, at Kyrie Irving ville misse resten af sæsonen brød ud.

Celtics havde inden sæsonen drømt om bannere i TD Garden, ringe på fingrene og basketball i juni måned.

The big three: Gordon Hayward, Kyrie Irving og Al Horford skulle sammen med en ung gruppe rollespillere bringe glæde og håb tilbage til The Green.

 

Som om Kyrie’s skade ikke var nok, tabte man også til de canadiske rivaler fra Toronto, i en kamp der blev afgørende for konference placeringerne.

Et Kyrie-løst Boston mandskab er pludselig blevet et hold, de lavere placeret organisationer ønsker at møde fremfor både Cavs, Philly, Raptors, sågar Wizards!

Ugens spiller: Nikola Jokic

26 point, 11 rebounds, otte assists per kamp. Fire ud af fire mulige sejre, og et slutspil der kommer tættere og tættere på.

Nikola Jokic er 2,08 meter høj, vejer 113 kilogram, har et vingefang på 221 centimeter og så kan han score, rebounde og aflevere.

Man kan argumentere for at Jokic er den komplette pakke. Han blev valgt som nummer 41 i 2012, og har siden brugt sin NBA-karriere på at modbevise alle kritikere, der ikke troede på ham.

Jokic’ uge har været suveræn, og det er livsvigtigt for Denver, at han forbliver i denne form. Der resterer blot to kampe for Nuggets, hvor af den ene er mod Minnesota Timberwolves, som man på nuværende tidspunkt har samme record som.

Det bliver et brag af en afslutning på sæsonen, og du må ikke snyde dig selv for at se de sidste to kampe med holdet fra højderne.

Hvis det skulle ske, at de ikke nåede slutspillet, ville du så ikke være træt af, at have misset den sidste chance for at se The Joker i år? Selvfølgelig ville du det.

Jokic skal nydes i mens han er her, for han er et talent udover det sædvanlige!

Denver ligger på 9.pladsen i West, og slutspillet er stadig indenfor rækkevidde

Ugens hold: Philadelphia 76’ers

Philadelphia har vundet 13 kampe i træk, og dette er uden deres velsagtens bedste spiller, Joel Embiid.

Deres 13 kampe i streg har bragt dem over Cleveland Cavaliers i tabellen, hvor Philly nu er at finde på en imponerende tredje plads i East.

Ben Simmons er en af de mest NBA-klare førsteårsspillere ligaen har set i årevis, og sammen med en stamme af mere rutineret veteraner som Ilyasova, Belinelli og ikke mindst, J.J Redick, har de været ustoppelige denne sæson.

Med Markelle Fultz tilbage i flokken, er der endda draget paralleller mellem 2010-Oklahoma og det nuværende Sixers hold. Bare lige for at få det på det rene: Oklahoma havde altså Durant, Westbrook, Harden og Ibaka på det hold. Tre MVP’s og et forsvarsmonster.

Det er store ord. Muligvis for store ord. Men hvilket hold i NBA går en lysere fremtid i møde end Philly gør? Boston måske? I en verden, hvor spillere er robotter og de alle lever op til deres potentiale, så Minnesota – måske?

#TheProcessAnyDayOfTheWeek

Ugens kamp: Philadelphia 76’ers – Cleveland Cavaliers

Ben Simmons ligner en spiller, der har været i ligaen i flere år. Han ligner en spiller, der føler sig hjemme på en basketballbane. Han trives under det konstante pres som medierne lægger på ham.

Selv på den største scene i mod en af de bedste spillere nogensinde, tog han kampen op og bar sit hold forbi en af de mest dominerende spillere i gennem tiderne. Dette var endda uden hans sidekick, The process.

Denne fredag nat mødtes Ben Simmons og LeBron James i et mesterfuldt opgør.

Hvem ved, om ti år når vi kigger tilbage, taler man så om, hvorvidt Simmons er ved at nå LeBron-agtige højder?

Ugens historier:

  • Kyrie Irving er ude i 4-5 måneder
  • Raptors sikrede sig første seed i East for første gang i klubbens historie
  • Jimmy Butler er tilbage for Timberwolves efter at misset 17 kampe i træk
  • Warriors fritstillede Omri Casspi – Sikrer derved en roster plads til den storspillende Quinn Cook
  • Clippers og Pistons er elimineret fra playoffs – Nuggets er stadig på jagt

Skrevet af

Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

NBA

Philadelphia må undvære en af klubbens helt store navne, da han har været et smut under kniven forud for en udebanekamp i Houston.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...