Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Toronto Raptors er i historisk god form

Toronto Raptors er i øjeblikket i fremragende form, de er nu oppe på 15 sejre i træk og har kurs direkte mod en stor milepæl.

Raptors at Wizards 3/2/18

Toronto Raptors viste natten til tirsdag endnu engang, at de i øjeblikket er i fremragende form og virker som uovervindelige. Nattens sejr over Minnesota Timberwolves på 126 – 137 var Raptors 15. sejr i træk. Denne stime af sejre har allerede slået den tidligere franchise rekord, der lød på ‘blot’ 11 sejre i træk.

Denne sejsstime er historisk i den forstand, at det er den længste nogensinde for at sportshold fra Canada i en af de store sportsgrene.

Raptors bliver dermed det kun tredje hold til at nå 40 sejre i denne sæson. Milwaukee Bucks nåede denne milepæl tidligere på sæsonen, mens Los Angeles Lakers hentede deres sejr nummer 40 i denne sæson i løbet af natten samtidig med Toronto. Formår Toronto at fastholde den gode form, som de har vist i denne sæson, kan de se frem til at vinde 60 kampe i denne sæson, hvilket det canadiske hold aldrig har formået før. At vinde 60 kampe på en sæson er en milepæl, som typisk giver en god indikation for hvilke hold, der skal tages ekstra seriøse i mesterskabskampen.

Ingen Kawhi Leonard

Ikke mange havde troet at holdet med hjemmebane i Scotiabank Arena ville blande sig i topstriden i denne sæson, efter at de i sommerens free agency sagde farvel til superstjernen Kawhi Leonard. Resten af det forsvarende mesterhold har virkelig vist deres værd og gjort kritikerne til skamme. Især Pascal Siakam har hævet sit niveau til hidtil usete højder, og ligner mere og mere den superstjerne, som kan træde i Leonards fodspor som den nye konge af Toronto. Siakam er da også blevet hædret for sine flotte præstationer i år, hvor han er blevet udvalgt til at skulle starte inde i den kommende All-Star kamp.

Skrevet af

22 år gammel, bosat i Aarhus og studerer til dagligt på AU. Stor interesse for basketball og især NBA

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.