fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Chicago Bulls

De tre bedste trades fra sommeren 2017

Her bringer vi dig de bedste trades fra sommeren 2017. En sommer, hvor alle parter gik tilfredse fra bordet.

Det er nemt at være bagklog, og det drager denne artikel i stor grad fordel af.

Vi ser nemlig tilbage på sommeren 2017, hvor NBA tog os igennem en storm af trades. Det var en magisk sommer. Der var intriger, drama og spænding. NBA var for en måneds tid en sæbeopera, hvor ingen kunne føle sig trygge og alt kunne ske. Stjerner som Chris Paul, Paul George og Kyrie Irving blev tradet. Nogle for mere end andre. Der blev brændt broer af spillerne og trøjer af fansene.

Det var i sandhed en sommer, hvor den manglende loyalitet i moderne sport viste sit sande ansigt, og hvor kampen om at sammensætte det ultimative superhold, til at vælte Kerrs kumpaner af tronen, for alvor satte ind.

Her får du de bedste trades fra sommeren vi sent vil glemme:

Chicago Bulls trader Jimmy Butler og et 1. Rundevalg 2017 (Justin Patton) til Minnesota Timberwolves for Zach Lavine, Kris Dunn og et 1. Rundevalg 2017 (Lauri Markkanen).

Mange mente at Bulls fik alt for lidt for deres stjernefrø Jimmy Butler da han skiftede til Minnesota Timberwolves, for at blive genforenet med sin gamle cheftræner Tom Thibodeau.

Jimmy Butler, for et første rundevalg, Zach Lavine og Kris Dunn havde lydt mere retfærdigt.

Men i stedet valgte Gar Forman, Bulls’ general manager, at smide Chicagos eget første rundevalg oveni hatten, og pludselig lignede det et trade, hvor man byttede Butler lige over for Lavine og Dunn. Lavine, som endnu ikke var kommet tilbage fra sit overrevet korsbånd og Dunn, en andenårsspiller, der endnu ikke havde bevist sit værd i NBA.

Men her et år efter er der kommet andre boller på suppen. Lavine er tilbage i fuldt vigør og har forlænget med Chicago Bulls. Han regnes som en afgørende del af fremtiden, hos en organisation der så småt er ved at være slutspilsklar.

Dunn viste overbevisende takter sidste sæson og tilbagebetalte i den grad den tillid, som Fred Hoiberg gav ham.

Men vigtigst af alt, og den eneste grund til, at Bulls-fans har lagt dette trade i glemmebogen, har været finnen, Lauri Markkanen. Da Minnesota og Chicago byttede første rundevalg, rykkede Bulls fra nummer 16 frem til nummer syv. Her valgte man at tage den store finske power forward, imens Minnesota tog Justin Patton.

Nu tænker du sikkert, ‘Markkanen, ham kender jeg! Men hvem er Patton?’.

For imens Markkanen tog den blæsende by med storm, så sad Patton ude med skader. Og ja, det er ‘Skader’ i flertal. Han fik blot tre minutter og 44 sekunder på banen i løbet af sæsonen, inden han på ny skulle opereres.

Om Patton havde spillet mere, hvis ikke han havde været skadet er dog uvist. Thibs har trods alt et, lad os kalde det, skeptisk syn på yngre spillere og er utroligt forsigtig med, at bringe dem i spil.

Butler derimod brillerede for sin nye klub, og med ham som holdets styrmand sikrede Minnesota sig sit første slutspilseventyr i 13 år. Ganske vidst, et slutspilseventyr der sluttede i førsterunde, men lad os ikke dvæle ved det.

Oklahoma City Thunder trader Victor Oladipo og Domantas Sabonis til Indiana Pacers for Paul George.

Det er svært at være andet end positivt stillet omkring dette trade. Om man befinder sig i Indiana- eller Oklahoma-lejren, så har dette trade vist sig at være fair for alle involverede parter.

Inden sæsonens begyndelse var det Paul George man så som den helt store gevinst i dette trade. Han var tidligere All Star og havde bevist, at han kunne være med på den absolut øverste hylde, når man talte kampafgørende stjerner i ligaen. Tilbage i 2012-2013 blev han også kåret som den mest forbedret spiller, og netop den pris skulle vise sig at blive interessant.

Selvom Paul George var den ubestridt bedste spiller af de tre involverede, havde han kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt, og udsigten til at forlænge med Indiana lå ikke i kortene.

Derfor kiggede man Oklahomas vej, hvor Oladipo og Sabonis så spændende ud.

Der var dog ikke mange, der levnede Pacers nogle chancer uden PG13, og de blev hurtigt en del af snakken, når man talte om næste sæsons draftlotteri – ikke så meget når man talte om slutspillet.

Oladipo syntes ikke at kunne indfri de enorme forventninger, der havde været til ham siden han blev draftet i 2013 af Orlando Magic, og den højt springende guard blev efterhånden anset som en større fiasko end gevinst for et NBA-hold. Hans forrige sæson havde han stået i skyggen af Russell Westbrook, og ikke mange havde troet at Victor Oladipo havde fået meget ud af tiden i The Sooner State (Tiden ville dog modbevise dette postulat).

For, hvad ikke engang Pacers-fans havde kunnet drømme om, var at Oladipo hurtigt ville træde i fodsporene af Paul George.

Victor Oladipo var deres nye All Star, mest forbedret spiller og go-to-guy. Han snittede 23,1 point, 5,2 rebounds og 4,3 assists. Stort set identiske stats med Georges fra hans sidste sæson i en Pacers-trøje (23,7 – 6,6 – 3,3).

Men som sagt tidligere, så er der ingen klar vinder i dette trade. Paul George valgte nemlig denne off-season at forlænge med Oklahoma City Thunder, hvilket var det helt store spørgsmål eftersom kreationen, The Big Three, ikke viste sig som en udpræget succes. Carmelo Anthony er dog så godt som forsvundet fra ligningen, og med George og Russ går Thunder-organisationen en spændende og optimistisk fremtid i møde, hvor drømmen om et mesterskab lever i bedste velgående.

Houston Rockets trader Patrick Beverley, Lou Williams, Sam Dekker, Montrezl Harrell, Darrun Hilliard, DeAndre Liggins, Kyle Wiltjer og et 1.Rundevalg 2018 (Shai Gilgeous-Alexander) til Los Angeles Clippers for Chris Paul.

Houston sendte et hav af spillere (Muligvis et lille hav, men syv NBA-spillere kan altså se store ud) og et fremtidigt første rundevalg afsted til englenes by i håbet om, at Chris Paul ville være nok til at bringe mesterskabet til Toyota Center.

Og lige netop dét, har vi stadig ikke fået svaret på. Var Chris Paul nok? Det var han muligvis.

Men da Houston førte 3-2 i konference-finalerne over Golden State Warriors, og havde muligheden for at afgøre det på egen hånd, pådrog han sig en af sine famøse skader, og pludselig fungerede Mike D’Antonis simple pick-and-roll offensiv ikke længere. Den var ganske enkelt ikke ligeså effektiv, uden Chris Paul til at tage noget af arbejdsbyrden fra James Harden, og de måtte se sig besejret af Kevin Durant og resten af Warriors-mandskabet.

Chris Paul har dog, ligesom Paul George, forlænget sin kontrakt og der er derfor flere skud i bøssen for Rockets.

Los Angeles Clippers stod som den anden part af dette trade. De skilte sig af med Chris Paul inden sæsonen og tradede efterfølgende også Blake Griffin væk. Lob City var officielt et overstået kapitel, og Clippers skulle genopbygge holdet. Den genopbygning ser dog ikke ud til at blive ligeså lang og smertefuld, som man kunne have frygtet.

Chris Paul havde et enkelt år tilbage af sin kontrakt, og det lå ikke i kortene at han ville blive i Los Angeles. Derfor var det naturligvis begrænset, hvor meget Clips kunne forlange. Taget det i betragtning, fik man nogle værdifulde tilføjelser og et pick, der kan vise sig som en stor gevinst.

Shai Gilgeous-Alexander draftede man i år for dét første rundevalg, men det er af åbenlyse årsager alt for tidligt at vurdere hans fremtidige betydning. Dem vi tilgengæld kan vurdere, er der masser af sige om.

Lou Williams blev kåret til Sixth Man of the Year, og udmærkede sig især i vintermånederne med blandt andet flere kampe over 40 point. Montrezl Harrell havde sin bedste sæson til dato, hvor han snittede flere point og rebounds på færre minutter end han gjorde i sin tid i Houston. Sam Dekker, som var forventet en minimal rolle fra bænken af, leverede lige netop det og bidrog ganske fint med en god gammeldags omgang hustle. Patrick Beverly nåede blot 11 kampe inden han blev skadet og kom ikke i spil igen resten af sæsonen. De 11 kampe var dog mere, end de resterende tre spillere nåede. Hilliard, Wiltjer og Liggins blev alle cuttet inden sæsonstart.

Det var et klart mål for Clippers, at kunne starte forfra efter sæsonen, og derfor havde alle spillere det tilfælles, at de maksimalt havde et enkelt år tilbage af deres kontrakt. Lou Williams har dog efterfølgende fået sin kontrakt forlænget, hvilket satte en umiddelbar stopper for hans nomadelignende tilværelse i NBA.

Clippers kom af med en utilfreds superstjerne, til fordel for en masse spillere med en høj tradeværdi. Houston fik derimod deres manglende våben mod Golden States dynasti.

En såkaldt win-win og drømmescenariet for ethvert trade i NBA.

Skrevet af

Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Andre artikler med dette emne

NBA

Houston Rockets bliver ved med at vinde, og forlænger sejrsstimen til otte med storsejren over Utah Jazz.

Analyser

Efter de første par måneder af NBA-sæsonen var Tyrese Haliburton godt på vej til at melde sig ind som en af ligaens bedste spillere...

NBA

NBA har denne sæson sat nye krav for at vinde ligaens sæsonpriser, og flere spillere kan derfor se frem til tab af både prestige...

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

NBA

Minnesota Timberwolves har været en af NBA-sæsonens store positive overraskelser, men nu meldes holdets All-Star-spiller Karl-Anthony Towns ude.

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.