Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Top 10: Bedste Draft Picks fra det seneste årti

I denne artikel ser vi nærmere på de ti bedste Draft Picks fra det seneste årti

Foto: Flickr
Forrige2 af 2Næste
Brug ← → piletaster for at skifte

5. Jimmy Butler

30. valget 2011 – valgt af: Chicago Bulls

Arkivfoto: Fiba.com

Jimmy Butler er en inspirerende karakter i NBA. Han er gået igennem meget, og har overvundet utallige udfordringer, som ville slå andre ud. Som teenager var han hjemløs, efter Butlers mor smed ham ud af huset.

Han blev ikke rekrutteret til et stort college, men efter ét år hos Tyler Junior College skiftede han til Marquette Universitetet. Inden skiftet blev han rangeret som en to-stjernet rekrut, som nærmest var fornærmende lavt. Han havde derefter tre år hos Marquette, hvor han blev bedre for hvert år.

Butler blev draftet i første runde, men kun på et hængende hår. Herefter begyndte Butlers imponerende NBA karriere. Her gik han fra at få begrænsede minutter til at blive udtaget til All-Star holdet fem gange, og han modtog titlen som Most Improved Player i 2015. Sidste år førte han Miami Heat til finalerne, og det ser ud til Butler er landet det helt rigtige sted.

4. Donovan Mitchell

13. valget 2017 – valgt af: Denver Nuggets – traded til Utah Jazz

Foto: Flickr.com

Donovan Mitchell er anden Jazz spiller på denne liste, og samtidig den anden spiller valgt af Nuggets for derefter at blive traded til Jazz. Han blev valgt som nummer 13 i 2017, hvor valget ikke skabte megen opmærksomhed.

Han havde haft en flot college-karriere, hvor han tilbragte to sæsoner på Louisville Universitetet. Ingen forudså, hvor godt Mitchell ville passe ind i NBA. Mitchell fløj bogstavelig talt ind i NBA, og han er blevet en stjerne for Utah Jazz.

Han har haft over 20 points per kamp i hver sæson. Han bliver bedre og bedre hvert år, og i denne sæson ser han igen skræmmende ud. Mitchell er måske ikke en bedre spiller end f.eks. Kawhi Leonard, men han har netop underskrevet en længere kontrakt med Jazz. Det betyder, at Jazz Draft Pick fra 2017 er blevet til en selvproduceret franchise-spiller.

3. Devin Booker

13. valget 2015 – valgt af: Phoenix Suns

Foto: Flickr – Keith Allison

Devin Booker spillede for Kentucky-Universitetet, hvor han ikke startede en eneste kamp. Holdet var fyldt med talentfulde spillere, hvilket gjorde, at man ikke så meget til Booker. Han valgte dog alligevel at melde sig til Draften i 2015. Her blev han draftet af Phoenix Suns i en alder af kun 18 år.

På trods af, at han faldt ned til 13. valget, har han alligevel vist sig frem som en fremragende spiller. LeBron James har endda kaldt ham den mest “disrespected” spiller i ligaen efter, at han endnu engang ikke blev valgt som All-Star. Nu er han i gang med at føre Suns til deres første slutsspilsplads i ti år. Booker har spillet fem år i ligaen, og er kun 24 år gammel. Han har mange års basketball tilbage i sig, og han ligner en Franchise-spiller for Suns de næste mange år. 

2. Nikola Jokic

41. valget 2014 – valgt af: Denver Nuggets

Foto: FIBA.com

Europæiske spillere har generelt haft svært ved at blive draftet. Det har længe været fakta. De har mindre mulighed for at vise sig frem, og holdene skal mange gange være mere aktivt i deres søgen efter de enkelte spillere.

Nikola Jokic er ikke en undtagelse. Han spillede i den serbiske liga, men han var ikke et af de store internationale navne. Det var på trods af, at han spillede ret god basketball med over 18 points og 10 rebounds per kamp. Han blev draftet som nummer 41 i 2014 Draften.

Her kan man se det magiske ved Draften. Holdene trader andenrundevalg rundt mellem sig, som om de er intet værd. Her er der et eksempel på, hvor meget et andenrundevalg kan være værd.

En af de bedste centere og playmakere i ligaen. Hvert år er der andenrunedvalg, som overrasker, men sjældent går de hen og bliver faktiske MVP-kandidater. 2014 Draften var ikke fuld af centere, faktisk blev der kun taget tre før Jokic. Alle tre var internationale spillere, og bedre prospects end Jokic på det tidspunkt. Det var Joel Embiid, Clint Capela og Jusuf Nurkic, sidstnævnte blev også valgt af Denver. 

1. Giannis Antetokounmpo

15. valget 2013 – valgt af: Milwaukee Bucks

Foto: Flickr – Keith Allison

Giannis Antetokounmpo var 15. valget i 2013. Sikke et valg. En tynd og udsultet græker, spillende i den næstbedste græske række. Der var nærmest ingen film på ham, og for at være ærlig en meget manglende fysik.

Der var også personlige problemer med Giannis. Som barn ville han hellere spille fodbold, og han stoppede angiveligt flere gange til basketball for at spille fodbold igen. Samtidig var der stor tvivl, om hvorvidt han rent faktisk ville tage til USA, da det ikke var sikkert, at familien kunne komme med.

På trods af alt det, og meget mere, så valgte Milwaukee Bucks ham som nummer 15 i 2013. En Draft kendt for, at være en af de dårligste nogensinde. Finder man en dobbelt MVP, en Defensive Player of The Year og en fem-dobbelt All-Star i den dårligste Draft nogensinde, så fortjener den top-placeringen på denne Top 10. Giannis har dog selv arbejdet rigtig hårdt for at blive til den spiller, som han er i dag. Han skrev under på den største kontrakt i NBA’s historie, hvilket gør ham til en Bucks-spiller de næste fem år.

Forrige2 af 2Næste
Brug ← → piletaster for at skifte

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.