fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Tidligere stortalent får længe ventet comeback

Magic’s forward Jonahan Isaac ser ud til at vende tilbage til trægulvet i NBA for første gang siden en alvorlig skade, der har holdt ham ude i to hele sæsoner.

Foto: Michael Tipton, Flickr

Det har været en lang kamp for Jonathan Isaac for igen at kunne spille NBA-basketball. Natten til tirsdag forventes han endelig tilbage på banen for Orlando Magic, som skal møde Boston Celtics. Det skriver The Athletic’s Shams Charania.

Den 25-årige forward har været ude med en korsbåndsskade i to hele sæsoner. Sidst han spillede var i sommeren 2020. Skaden dengang kom desuden kort efter, at han havde døjet med en knæskade.

På trods af at skader har præget hans unge karriere, så var han af mange betragtet til at have et enormt potentiale.

Han blev taget som det sjette valg i 2017-draften. I 34 kampe i 2019-20 sæsonen snittede han 11.9 point, 6.8 rebounds, 1.6 steals og 2.3 blocks.

Hans størrelse på 211 cm og evne til at bevæge sig har spået om et enormt defensivt potentiale. Nu vender han tilbage til et Orlando Magic-mandskab, som har flere unge talenter.

Jonathan Isaac kommer desuden til at passe perfekt ind i deres spillestil, hvor de ofte spiller med 4-5 store spillere på banen.

Magic er 17-29 indtil videre i sæsonen, og man må antage, at han vil have rig mulighed for at vende tilbage i sit eget tempo.

De er et ungt hold, som tilsyneladende har øjnene vendt mod fremtiden. Hvis 25-årige Isaac kan leve op til bare noget af sit potentiale, vil han være endnu et spændende talent for Orlando Magic.

I år nåede han at spille tre kampe med G-League’s Lakeland Magic, hvor han snittede 15.7 point og 6.7 rebounds.

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Philadelphia 76ers-stjernen Joel Embiid er blevet opereret i sit venstre knæ, hvilket vil holde ham ude i den nærmeste fremtid. Han vil få en...

Analyser

En af de helt store tyske VM-helte, Franz Wagner, tog endnu et skridt op i niveau i sidste sæson. Det hjalp bestemt også, at...

NBA

Milwaukee Bucks kunne næsten ikke få en værre start på slutspillet med et nederlag til Miami Heat, hvor deres superstjerne Giannis Antetokounmpo måtte udgå...

NBA

Nets-profilen Ben Simmons er færdig for denne sæson og skal i genoptræning med sin ryg.

NBA

Los Angeles Clippers' stjernespiller Paul George er meldt ude med en skade, efter han tog et grimt fald på sit højre ben i nattens...

NBA

Chicago Bulls' point guard, Lonzo Ball, står over for endnu en udfordring, da han skal gennemgå en tredje operation, der kan tvinge ham til...

NBA

Bulls-profil Lonzo Ball forventes at skulle have en tredje knæoperation, der ville kunne holde ham ude i yderligere seks måneder.