Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Memphis Grizzlies

Sensationelt: Memphis Grizzlies sætter ny historisk franchise record

En historisk aften for Memphis Grizzlies, da de i nat slog Golden State Warriors med 116-108. Dermed har de for første gang nogensinde vundet 10 kampe i træk.

Foto: Flickr - All-Pro Reels

 

Memphis Grizzlies har ikke haft det nemmeste kampprogram på vejen til deres rekord med ti sejre i træk. Grizzlies har skulle lade sig teste af de hidtil to bedste mandskaber i hele NBA og de førende hold i Western Conference, nemlig Golden State Warriors (30-10) og Phoenix Suns (31-9). Udover disse to giganter har Ja Morant og co. også mødt og besejret LeBron James og Los Angeles Lakers hele to gange i de seneste ti kampe. Grizzlies har også stødt på Brooklyn Nets med både Kevin Durant og James Harden i truppen. I den kamp overgik Ja Morant og Desmond Bane Durant og Harden, og leverede begge flere points end de to tidligere liga-MVPs fra Brooklyn Nets.

I nedenstående klip kan du se Memphis Grizzlies’ største højdepunkter fra deres ti seneste kampe.

Artiklen fortsætter under klippet

Ingen havde set den komme

Grizzlies har på overraskende vis slået deres franchise record og alle tophold. Det har de gjort uden en af deres vigtigste nøglespillere, nemlig Dillon Brooks, der har vist sig at være en af ligaens bedste forsvarsspillere. Memphis har f.eks. en defensive rating på 106.1, når han er på banen, modsat en defensive rating på 115.8, når han ikke er på banen. Brooks har kun spillet én kamp ud af de seneste ti, og det var imod Detroit Pistons, der er det dårligste hold Grizzlies mødte i perioden.

Trods Dillon Brooks’ fravær var der mange andre Grizzlies-spillere, der trådte i kraft, eksempelvis førnævnte Desmond Banes, Jaren Jackson Jr., Brandon Clarke, Steven Adams og sidst, men ikke mindst Ja Morant. Grizzlies spillede glimrende forsvar uden Brooks og formåede i de ti kampe kun at lukke 104.8 points ind per 100 boldbesiddelser.

Dominerende i rebound-spillet

Et af de mest oversete elementer, der har ført til Grizzlies’ succes er helt klart deres rebounds. Grizzlies fører ligaen med flest rebounds på hele 52.6 per kamp, heraf 15.3 offensiv rebounds. Det medfører til deres second chance points på 20.7 per kamp, som også er det højeste i hele ligaen.

Den vigtigste brik i puslespillet

Foto: Flickr – All-Pro Reels

Ja Morant har været den helt store stjerne i NBA den seneste måned, og han har taget et kæmpe skridt ind i samtalen om MVP-kandidater. Ja Morant har under de ti kampe vundet Western Conference Player of the Week to gange i træk, hvor han snittede 29.4 points, 6.1 assists og 6.7 rebounds, og skudt 53 procent både fra gulvet og trepointslinjen.

I klippet herunder ser du Ja Morants bedste spil fra den seneste uge.

Artiklen fortsætter under klippet

Næste kamp mod Minnesota Timberwolves

Ja Morant og co. ser sig ikke tilbage og fortsætter hjemme i FedExForum. Memphis tager imod ‘The big three’ fra Minnesota bestående af Anthony Edwards, Karl-Anthony Towns og D’Angelo Russell, hvor de vil forsørge at holde deres sejrsstime kørende og dermed komme på 11 sejre i træk. Kampen bliver spillet kl. 02:00 natten til Fredag.

 

Skrevet af

NBA-redaktør her på Fullcourt.dk, med interessen for den bredde vifte af kampe samt blikket for adskillige statistikker. NBA er en hobby og essentiel del af min hverdag hvor ingen trend, god performance, eller overraskende resultater bliver overset.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...