fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Sacramento Kings – Killing them softly

Foto: Andrew Nixon

Sidste gang Sacramento Kings havde nogen form for playoff relevans, var Rick Adelmans tempofyldte og underholdende hold i 2001-02 sæsonen. De tabte det år til Los Angeles Lakers i Western Conference Finals og siden da har Kings organisationen været i frit fald.

I maj 2013 købte den indiske IT rigmand, Vivek Ranadivé, sammen med en gruppe investorer hovedparten af Kings og dermed undgik Klubben at blive flyttet til en anden by. Man troede at bunden var nået og at genopbygningsarbejdet kunne begynde, men den omdiskuterede ejer har stadig ikke formået at få klubben tilbage på rette spor.

I juni 2014 hyrede Ranadivé og General Manager Pete D’Alessandro hyrede træneren Mike Malone på en tre-årig kontrakt ($9,4 millioner). Allerede i december samme år fyrede de Mike Malone, til manges store forundring at fyre ham igen i december. Efter bare 24 kampe. Kings havde vundet næsten halvdelen af deres kampe på dette tidspunkt, selvom holdets største stjerne, DeMarcus Cousins havde siddet ude i mange kampe på grund af sygdom. Deruodver havde holdet på dette tidspunkt i sæsonen haft et af NBAs sværeste kampskemaer. Malone havde ellers opnået at vinde tilliden hos DeMarcus Cousins. Ham de fleste kalder for den bedste center i ligaen. En opgave som de to tidligere trænere ikke havde formået og det havde kostet dem begge en fyreseddel.

I løbet af 2014-15 sæsonen blandede Ranadivé sig også i holdets spil på banen. Han havde foreslået at “holdet burde have en ”fisker” som ikke løb tilbage i forsvaret men som kun ventede i angrebet. Lidt ligesom en mand over midten som vi kender det fra indendørs fodbold. En idé som han fik efter han havde trænet sin søns femte klasses basketballhold. Idéen blev desværre aldrig gennemført på banen. Men som mand over midten havde nok været Rudy Gays ønskeposition.

Ranadivé stod også bag den enestående idé at crowdsource hvem Kings skulle vælge i deres 2014 draft. Det vil sige nogle udvalgte ”statistik nørder” skulle være med til at beslutte hvem Kings skulle vælge med deres ottende pick. En begrundelse som Ranadivé havde taget med fra sit forrentnings liv. ”Matematik lyver aldrig.” Med det pick valgte de Nick Stauskas, som mildest talt havde en forfærdelig sæson. Han blev også traded lige så hurtigt som han blev draftet, til Philadelphia 76’s for et par kontrakter som kan opsiges.

Selv med alle de underlige og spøjse beslutninger, har Kings stadig en ting kørende for dem. Det er DeMarcus Cousins. I Cousins har Kings en mangeårig All-Star og mulig MVP kandidat. Med hans 24 år har han stadig sine bedste år foran ham. Han er den brik som Kings for alt i verden ikke må miste og alligevel gav de den ellers et godt forsøg denne sommer.

Ranadivé og Kings organisationen hyrede nemlig George Karl i februar på en fire årig aftale ($14.5 millioner) og allerede i juni var Karl i gang med at forsøge at trade Kings stjernen. Det fik Ranadivé og Vice President Vlade Divac heldigvis sat en stopper for, men nu har de en stjerne og træner som ikke kan eller vil samarbejde. Hvis de fyrer Karl skal de betale hans løn, Malones løn og den nye træners løn. På en og samme tid. Så det bliver højst mulig ikke en mulighed.

Selve hyringen af Karl er der blevet sat spørgsmål ved af mange, selvom Karl er en af de ti mest vindende trænere i NBA’s historie. Karls fortrukne system er et high-pace dribble drive angreb, hvor feltet bliver angrebet med penetration og cuts fra guard pladserne. Det vil sige, at postspillerne i systemet kun bliver fodret af dump-off afleveringer, pick & rolls og angrebs rebounds.

Kort eksempel på Dribble drive motion

Cousins er kendt som en af ligaens bedste post-up spillere, hvis ikke den bedste, på grund af hans enorme fysik, variation af moves og afslutninger. I Karls sidste sæson som træner for Denver Nuggets snittede de færre post-ups per kamp (5,6), end hvad Cousins selv snittede i 2014. Hele situationen med Karl og hans ansættelse virker som en forhastet beslutning.

Er du en fan af akavet håndtryk?

Men Kings skibet kunne stadig reddes i det famøse 2015 free agency. Med et kolosalt behov for dygtige trepoints skytter og guards som kunne angribe feltet, havde Kings planlagt at hente Wesley Matthews, Monta Ellis og Goran Dragic. Spillere som næsten alle sammen endte med at tage mindre i løn end hvad Kings tilbød, bare for spille et andet sted end Sacramento. I stedet fik de signet Rajon Rondo, Marco Belinelli og Caron Butler, som de mest nævneværdige.

Selvom at Belinelli er en dygtig skytte, kan han ikke kreere sit eget skud. Butler er næsten kun på holdet som forsikring, hvis Rudy Gay eller Omri Casspi bliver skadet. Det efterlader Kings med Rondo som næsten blev jagtet ud af Dallas og som de fleste hold i ligaen ikke ville røre med en ildtang. Rondo skyder næsten 5% under ligaens gennemsnitlige field-goal percentange og sidste sæson var hans næst dårligste i hele hans karriere. Han ligner ikke ligefrem en som Cousins med glæde vil aflevere til ud af en dobbeltteam.

 

Shot Chart Rondo  

Man skal kigge Kings godt i krogende for at finde lyspunkter som vil kunne få flere sejre på kontoen.

De draftede i år Willie Cauley-Stein, en slags Tyson Chandler hybrid. Eftersignede en god ven af Cousins og begge en typisk ”one and done guy” fra University of Kentucky. På det her tidpunkt af sæsonen har alle hold i NBA en optimisme om at næste sæson nok skal blive bedre, med de forbedringer der nu er foretaget. Kings sætter deres lid til at de har fundet en vindende kombination i Rondo, Belinelli, McLemore, Gay og Cousins, som kan få dem i playoffs. Det ligner en umulig opgave i den modbydelige Western conference, hvor stort set alle hold ser stærkere ud end i sidste år. Cousins kontrakt løber indtil 2018, hvis Ranadivé altså ikke får en lys idé inden da.

Om Kings fans er helt solgt på deres nye innovative ejer er stadig uvis.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

NBA

Lillards vilde kamp i nat har bragt ham i fornemt selskab.

NBA

Vanvittig triple-double fra Denver Nuggets stjernen Nikola Jokic.

Golden State Warriors

Stephen Curry må se til fra sidelinjen de kommende uger med en skulderskade

Boston Celtics

Så er de første spillere blevet kåret som 'Player Of The Month' i NBA

Indiana Pacers

Den unge guard har taget ligaen med storm og er på vej mod mod et historisk godt gennemsnit

NBA

Hvis du har det lidt svært ved at vurdere hvilke hold, man skal holde øje med i denne sæson, så har vi her på...

NBA

Overraskelser, dominerende superstjerner og solide slutspilshold pryder sæsonens første in-season power ranking.

Basketligaen

Søndag debuterede Reggie Kissoonlal for Maine Celtics i NBA G-League, og den tidligere Randers Cimbria-spiller gjorde en god figur i sine første minutter i...