Raptors har sjældent været gode i kamp 6 i playoffs, men i nat vendte lykken, og holdet tog en sejr på 92-89 i Milwaukee. Dermed sluttede serien 4-2 til Raptors, og de skal nu møde LeBron James og Cleveland Cavaliers.
DeMar DeRozan var en af kampens store spillere i nat. Han ledte sit hold og lavede 32 point i en kamp, hvor Toronto Raptors styrede tingene planmæssigt længe. Men med 5 min tilbage af 3. quarter skete der et skifte ved stillingen 71-46. Raptors gik i stå og var ved at smide en 25 points føring. Med 3 minutter tilbage af kampen satte Jason Terry 3 point, og så gik Milwaukee i front med 80-78 efter et 34-7 run. Derefter sloges holdene om føringen, men Toronto fandt igen sig selv og gik i front. Endnu 3 point fra Terry bragte i slutsekunderne Milwaukee inden for 2 point igen, men Raptors fik de straffekast, der skulle til, og så smed Bucks selv bolden væk i de døende sekunder.
For Toronto lavede DeRozan 32 point og Lowry 13. Ibaka tog 11 rebounds.
For Milwaukee var Giannis Antetokounmpo igen stærk og lavede 34 point. Chris Middleton lavede 19.
Raptors er videre og møder Cavaliers på mandag.
Foto: Flickr-michalkajzerek
https://www.youtube.com/watch?v=lIzRsARH_vA










































































