NBA har med traditionen tro fyldt dagen op med flere kampe på menuen på denne begivenhedsrige dag, så hele verdenen kan følge med. På denne tredje måned i Januar, som er en helligdag i USA, hylder NBA amerikansk historie og frontfiguren for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, netop Martin Luther King. NBA har vedligeholdt denne tradition siden 1986, hvor de siden hen hyldede Martin Luther King ved at spille på den helligdag.
Se herunder NBA hylde Martin Luther king og hans bedrifter
Artiklen fortsætter efter opslaget
Beyond the Dream: Dr. King’s Life and Legacy. #MLKDay
— NBA (@NBA) January 17, 2022
De seks første kampe
NBA udsender i aften seks kampe før midnat (dansk tid), og det er noget, som vi danskere kun kan glæde os over, når der fra kl. 18:30 ruller NBA-basket op for skærmen. Første kamp på dagen er Boston Celtics (22-22), der hjemme tager imod New Orleans Pelicans (16-27), hvor begge hold kæmper om en plads i play-in turneingen til playoffs i hver deres conference. Anden kamp er New York Knicks (22-21), der hjemme i den legendariske Madison Square Garden tager imod Charlotte Hornets (23-20) kl. 19:00.
Den tredje kamp starter kl. 20:00 og er opgøret mellem Washington Wizards (22-21), der tager imod Philadelphia 76’ers (25-17) på hjemmebane. Fjerde kamp, der spilles kl. 21:00, er Brooklyn Nets (27-15), der uden Kevin Durant hjemme tager imod Cleveland Cavaliers (26-18). Cleveland, der med en sejr i aften kan komme på fem sejre i træk efter en meget imponerende og lang road trip, hvor de har vundet fem ud af seks udekampe.
Femte og sjette kamp spilles begge kl 21:30. Det første af de to opgør, er Los Angeles Clippers (21-23), der fortsat uden stjernerne Paul George og Kawhi Leonard, skal tage imod Sabonis og Indiana Pacers (15-28). Sidst men ikke mindst er det opgøret mellem to hold, der har været fremragende i denne sæson, netop Memphis Grizzlies (30-15) og Chicago Bulls (27-14). Kampen spilles på Memphis hjemmebane FedExForum.
Artiklen fortsætter under tweetet
12 games on #MLKDay!
▪️ DeRozan, #1 in East Bulls visit Morant, #4 in West Grizzlies
▪️ Cavs seek 5th straight win, host #2 in East Nets
▪️ #1 in West Suns seek 4th straight win📺: TNT, NBA TV
➡: https://t.co/E0TqX5RADF
📱💻: NBA League Pass
➡: https://t.co/QFSPrIt7Qn pic.twitter.com/yBl2TU0hf3— NBA (@NBA) January 17, 2022
New York Knicks mod Charlotte Hornets
En af de største kampe på denne begivenhedsrige dag bliver kampen mellem New York Knicks og Charlotte Hornets. Kampen bliver som førnævnt spillet i Madison Square Garden, der uden tvivl er et af det mest elektriske steder i NBA. De har altid deres fans oppe at stå og skabe en vild stemning. Udover kulissen har vi to brandvarme hold, der begge har vundet fire ud af deres seneste fem kampe. Knicks har faktisk vundet fem ud af deres seneste seks kampe, og det har de gjort med deres unge nøglespiller RJ Barrett i front. Barrett har leveret 29,6 points i de seneste tre kampe og snittet 25 points per kamp de seneste otte kampe med en procent på 44,8% fra 3-pointslinjen.
På den modsatte side af banen har Charlotte Hornets også deres egen unge nøglespiller, nemlig LaMelo Ball, der fortsat imponerer i ligaen og været hovedpersonen i Hornets succes de seneste kampe. Ball er bedre end de fleste til at skabe sit eget skud, i en sæson, hvor han har snittet 19,4 points. Udover at kunne skabe sit eget skud, skaber playmakeren også skud for sine holdkammerater, hvor han snitter hele 7,6 assists per kamp for sæsonen. Udover de to stats har han også et snit på hele 7,2 rebounds per kamp, der er virkelig imponerende for en point guard.
Her kan du se RJ Barretts highlights fra seneste kamp mod Atlanta Hawks
Artiklen fortsætter under klippet
Keeping Up With The Canadians 🇨🇦
RJ Barrett | vs. Atlanta
26 POINTS
2 THREE POINTERS
5 REBOUNDS
3 ASSISTS#NewYorkForever | @nyknicks pic.twitter.com/o2Hly7qXbj— NBA Canada (@NBACanada) January 16, 2022
Memphis Grizzlies mod Chicago Bulls
Den største kamp med flest sejre kombineret er kampen mellem fjerdepladsen af Western Conference, Memphis Grizzlies (30-15) og førstepladsen af Eastern Conference, Chicago Bulls (27-14). Bulls kæmper i aften om at vedligeholde første pladsen, da de kun er et nederlag væk fra Brooklyn Nets, der ligger på andenpladsen i Eastern Conference. Memphis kæmper derimod om at komme længere oppe i Western Conference og kan med en sejr i aften samt et nederlag til Utah overtage tredjepladsen. Grizzlies er lige nu et af de mest varme hold i ligaen, selvom de fik endt deres sejrsstime på hele 11 sejre i deres seneste kamp.
Chicago og stjernen DeMar DeRozan prøver derimod at komme tilbage fra en nederlagsstime på tre kampe, hvor de har mødt tre solide hold i Brooklyn Nets, Boston Celtics og sidst men ikke mindst Golden State Warriors. Chicago får sig en meget svær opgave i aften, og de er også underdogs i denne kamp, især når Ja Morant, der har vundet to Western Conference Player of the Week to gange i træk er i truppen for Memphis Grizzlies.
NBA-redaktør her på Fullcourt.dk, med interessen for den bredde vifte af kampe samt blikket for adskillige statistikker. NBA er en hobby og essentiel del af min hverdag hvor ingen trend, god performance, eller overraskende resultater bliver overset.
