Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Optakt: New York Knicks – Toronto Raptors

Glenn Simmons - Flickr

Kl. 21.30 møder Toronto Raptors på hjemmebanen Air Canada Centre i Toronto, Canada, et kriseramt New York Knicks mandskab, i en kamp der kan følges på TV 2 Zulu. Raptors skal forsøge at holde deres winning-streak i live, der tæller fem sejre i træk, og Knicks skal se om de kan slå en et lille hul på den byld, der tæller nederlag i 14 ud af de seneste 15 kampe.

Toronto Raptors

Holdet fra Canada har i denne sæson fortsat deres flotte spil fra sidste sæson. De har pt. den bedste record i Eastern Conference med 21 sejre og kun seks nederlag. Dette rækker til ligaens fjerde bedste win%, altså vundne kampe i procent af antal samlede kampe. Her har Raptors sejre i 77,8 % af deres kampe, kun overgået af Golden State Warriors, Memphis Grizzlies og Portland Trail Blazers.

En af de ting der har fået Toronto op i toppen af Eastern Conference i år, er deres offensive effektivitet. De præsterer ligaens femte bedste True Shooting %, en statistik der tager højde for alle slags afslutninger, altså uafhængigt om det er et frikast, en 2’er eller en 3’er. Torontos TS% ligger i denne sæson på 56,2.

Defensivt ligger Raptors lunt midten af NBA-feltet. De tillader deres modstandere at score 98,7 point per kamp, point som de får ved at ramme 45,6 % af deres skud.

Toronto Raptors har som sådan ikke en enkeltstående stjerne, men de er et meget samarbejdsvilligt hold. Deres største individuelle stjerne er point guarden Kyle Lowry, der i denne sæson snitter 19,4 point, 7,8 assists og4,6 rebounds per kamp. Udover Lowry, så har Raptors fire andre spillere der snitter tocifrede point per kamp, hvilket gør, at modstanderen ikke kan tillade sig kun, at dække en enkelt eller to spillere tæt op, men skal være fokuserede på hele holdet.

New York Knicks

Holdet fra The Big Apple har i denne sæson været en skygge af sig selv. De har i øjeblikket NBA’s anden dårligste record, der tæller fem sejre og hele 24 nederlag.

Der var ellers forventninger om playoff-bold til holdet efter ansættelsen af både Phil Jackson, den tidligere succestræner for både Chicago Bulls og Los Angeles Lakers, der tiltrådte i en rolle som Præsident for Knicks, og til Derek Fisher, en spiller som Phil Jackson har trænet i Los Angeles Lakers, der forud for sæsonen er tiltrådt som head coach.

På trods af stjernen Carmelo Anthonys 23,5 point per kamp, så ligger Knicks næsten helt i bunden i scoringsstatistikkerne. 93,6 point scorer de per kamp, hvilket er tredje dårligst af de 30 hold i ligaen. Specielt på udebane har holdet svært at lave point, hvor de i snit kun scorer 90,9 point per kamp.

I individuelle statistikker, så er der ikke mange lyspunkter på det hårdt tiltrængte hold. I +/- statistikken, har Knicks kun to spillere der ikke har minus som fortegn. De to spillere er Travis Wear og Cleanthony Early, der begge har en score på 0,0.

All offense

Forventningerne til aftenens kamp er sat på begge holds offensive kvaliteter og tvivlsomme defensive kvaliteter. I deres første opgør vandt Toronto Raptors 95-90 i Madison Square Garden i New York. Fra redaktionen her på Fullcourt.dk, forventes der et festfyrværkeri af scoringer – eller i hvert fald afslutninger mod kurven.

(Foto: Glenn Simmons – Flickr)

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Søndag blev den sidste serie færdigspillet i 1. runde af NBA-slutspillet. Se hvilke otte hold der er tilbage i slutspillet lige her.

NBA

NBA-legenden Shaquille O´Neal havde hårde ord med på vejen til Joel Embiid, der tirsdag fik sin længe ventede sæsondebut.

NBA

RJ Barrett blev starstruck og henvendte sig direkte til skuespilleren, der sad på courtside til Torontos kamp mod Los Angeles Lakers på Lakers hjemmebane.

Internationalt

Det var en yderst sjældent oprevet Giannis Antetokounmpo, medierne fik fornøjelsen af, efter Milwaukee Bucks' seneste kamp mod New York Knicks.

Boston Celtics

Sæsonen i NBA skydes i gang i nat, og i den forbindelse har Fullcourts NBA-redaktion kommet med deres forudsigelser af holdenes placeringer i Eastern...

NBA

Den tidligere Defensive Player Of The Year Dikembe Mutombo er gået bort i en alder af 58 år.

NBA

Den tidligere MVP Derrick Rose indstiller karrieren efter 15 sæsoner i NBA.

Boston Celtics

Franske Evan Fournier vender retur til Europa efter mere end et årti i USA, hvor han spillede for fem forskellige klubber.