Cavaliers, Thunder og Knicks har i nat indgået et trade.
Tradet er således:
Cavaliers modtager: J.R. Smith (Knicks), Iman Shumpert (Knicks), protected første runde draft pick i 2015 (Thunder).
Thunder modtager: Dion Waiters
Knicks modtager: Lance Thomas (Thunder), Alex Kirk (Cavaliers), Lou Amundson, anden runde pick i 2019 (Cavaliers)
Cleveland Cavaliers
Cleveland Cavaliers mister en meget talentfuld shooting guard i Dion Waiters. Der var meget høje forventninger til Waiters da Cavs draftede ham som nummer fire overall i 2012-draften, forventninger, som ikke er blevet indviet. Efter en fornuftig sidste sæson, hvor Waiters i snit scorede 15,9 point pr. kamp, er det tal dykket til 10,5 point i år, hvor han samtidig kun rammer på 40,4 % af hans skud. For Dion Waiters, rookie centeren Alex Kirk, forwarden Lou Amundsen og et anden runde pick i 2019, modtager Cleveland J.R. Smith og Iman Shumpert fra New York Knicks. J.R. Smith vandt i 2013, men har sidenhen været ramt af skader, der har begrænset hans spilletid. På trods af tidligere skader, så skal J.R. Smith dog anses som en scoringstrussel, der vil blive en vigtig del af Clevelands second unit, altså spillere, der kommer på banen fra bænken. I Iman Shumpert har Cavaliers fået en spiller, der kan gå direkte ind i startopstillingen som shooting guard. Cavaliers har i denne sæson prøvet forskellige konstellationer, blandt andet med Dion Waiters, Shawn Marion og Mike Miller, men det er min forventning at det fremover bliver den forsvarsstærke Shumpert, der kommer til at starte inde.
Oklahoma City Thunder
I Dion Waiters tilføjer OKC endnu en potent scorer til deres i forvejen robuste scoringsmaskiner i Russell Westbrook, Kevin Durant, og til dels Serge Ibaka og Reggie Jackson. Det må forventes at Dion Waiters går direkte ind i Oklahomas starting five, da en rolle fra bænken har vist sig ikke at passe Waiters særlig godt. På den anden side, så kan ønsket være fra Oklahomas side, at Waiters kan overtage den bænkrolle som James Harden efterlod sig, da han blev tradet til Houston.
Thunder sender i tradet et protected første runde pick til næste års draft til Cleveland. Når det er protected, så betyder det at Thunder selv får lov til at beholde det, hvis det ender med at være inden for den ramme det er beskyttet i. Hvis det er et top 20 protected pick, så betyder det at OKC selv må beholde det, hvis det ender med at være i top 20.
New York Knicks
For det slagne New York Knicks-hold, så er meningen med dette trade ikke meget andet end at spare penge. De skipper J.R. Smiths kontrakt på 5,9 mio. $ og Iman Shumperts kontrakt på 2,7 mio. $ til Cleveland og sparer dermed de penge. De modtager i stedet Alex Kirk og hans kontrakt på 0,5 mio. $, Lou Amundson og hans kontrakt på 1,3 mio. $ og sidst Lance Thomas og hans kontrakt på 0,95 mio. $. Dermed sparer de 5,85 mio. $ i denne sæson, men måske vigtigst er det, at de i næste sæson ikke skal betale løn til Iman Shumpert og J.R. Smith. De tre kontrakter som Knicks har modtaget, udløber alle efter den nuværende sæson. Som en lille ekstra bonus, så har Knicks også modtaget en anden runde pick til draften i 2019.
Hvem har vundet?
Set objektivt fra alle tre hold, så ser dette trade fornuftigt ud. Cleveland har fået noget hjælp til at komme ud af den mini-krise de er i lige nu, hvor de kun har vundet 19 ud af sæsonens 35 kampe, inklusiv nattens nederlag til Philadelphia 76’ers. Oklahoma City får en potent scorer, der kan ende med at blive en vital brik i deres run mod playoff. Sidst har Knicks sparet penge og gjord deres hold endnu dårligere i jagten på at få et højt draft pick til næste års draft.
(Foto: Keith Allison – Flickr)
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































